DA
Forsikring

Coronavirus som arbejdsskade

logo
Juranyt
calendar 19. juni 2020
globus Danmark

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet særregler om coronavirus som arbejdsskade. Reglerne gør det generelt lettere for udsatte medarbejdere at få anerkendt sygdom med coronavirus som en arbejdsskade. Hidtil har spørgsmål om coronavirus som arbejdsskade været mest relevante for medarbejdere i sygehussektoren, men i forbindelse med genåbningen af samfundet rejser der sig en række væsentlige spørgsmål af relevans for alle arbejdsgivere.

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en vejledning om vurdering af arbejdsskader om sygdom med COVID-19. Vejledningen gælder for sager om sygdom med coronavirus, der er anmeldt efter lov om arbejdsskadesikring og beskriver, hvilke betingelser der gælder for, at en sygdom med coronavirus kan anerkendes som en arbejdsskade, herunder om sygdommen kan anerkendes som en erhvervssygdom eller en ulykke. Det interessante ved vejledningen er, at der i forhold til de almindelige regler stilles lempede krav til dokumentation for årsagssammenhæng mellem en udsættelse for coronavirus og en anerkendelse som arbejdsskade.

For at en sygdom med coronavirus kan anerkendes som en erhvervssygdom, skal sygdommen være konstateret. Derudover skal den sygdomsramte både kunne sandsynliggøre, at vedkommende har været i kontakt med personer, der har været smittet med coronavirus i forbindelse med sit arbejde, og at der er årssagssagssammenhæng mellem påvirkning på arbejdet og sygdommen med coronavirus.

Betingelsen, om at diagnosen COVID-19 skal være stillet, gælder også i sager om anerkendelse af en sygdom med coronavirus som en arbejdsulykke. Herudover skal den sygdomsramte kunne sandsynliggøre, at der har været tale om en konkret hændelse eller påvirkning inden for 5 dage i form af en påviselig smitterisiko på arbejdet, og at der er årsagssammenhæng mellem denne smitterisiko og pådragelse af sygdommen.

En sygdom med coronavirus kan altså kun anerkendes som en arbejdsskade, enten som en erhvervssygdom eller en arbejdsulykke, hvis den sygdomsramte opfylder betingelserne herfor.

Derudover har myndighederne udarbejdet nogle retningslinjer, som virksomheder skal følge for at minimere smittespredningen med coronavirus, jf. nærmere nedenfor. Der er i den forbindelse et væsentligt spørgsmål, om virksomhedernes tilsidesættelse af retningslinjerne kan have nogen betydning i sager om anerkendelse af en sygdom med coronavirus som en arbejdsskade samt i sager om virksomheders erstatningsansvar.

Vi har tidligere skrevet om coronavirus som arbejdsskade her.

Betydningen af retningslinjerne  

Det er pålagt virksomhederne at følge myndighedernes retningslinjer om forebyggelse af smitterisiko med coronavirus, herunder Arbejdstilsynets retningslinjer om indretning af arbejdspladser.

Det fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside, at virksomheder løbende skal kortlægge, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus, og hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiverne iværksætte foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt.

Arbejdstilsynet opfordrer i den forbindelse virksomhederne til at følge retningslinjerne om indretning af arbejdspladser på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarligt måde, herunder Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om forebyggelse af smittespredning, som blandt andet omfatter håndhygiejne, kontaktpunkter, fysisk afstand og reduceret kontakt, så smittespredningen på arbejdspladserne minimeres. En sådan forpligtelse, om at arbejdsforholdene skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, påhviler arbejdsgiverne også efter de arbejdsmiljøretlige regler.

De almindelige pligter for arbejdsgiverne under arbejdsmiljølovgivningen gælder som hovedregel også, når medarbejderne regelmæssigt udfører arbejde hjemmefra, hvorfor virksomhederne har en pligt til at sørge for og medvirke til, at arbejdsforholdene på hjemmearbejdspladsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Derimod er virksomhederne i den nuværende situation med coronavirus ikke omfattet af arbejdsmiljølovgivningens særlige regler om indretning af hjemmearbejdspladsen mv., hvis medarbejderne ikke regelmæssigt plejede at arbejde hjemmefra forinden udbruddet af coronavirus. Det skyldes, at arbejdsmiljølovgivningen ikke stiller samme krav hertil, når der er tale om midlertidigt hjemmearbejde i en begrænset periode, hvilket er tilfældet i den nuværende situation med hjemmearbejde som følge af coronavirussen. Arbejdstilsynet anbefaler imidlertid, at arbejdsgivere, ansatte og arbejdsmiljøorganisationer arbejder sammen om at finde gode midlertidige løsninger i den nuværende coronasituation, så de ansatte kan undgå gener som følge af hjemmearbejdet.

Hvis virksomhederne imidlertid beslutter sig for at indføre ændrede rutiner med hjemmearbejde i kølvandet på coronakrisen, f.eks. ved at medarbejderne skal fortsætte at arbejde hjemmefra et par dage om ugen i en ubegrænset periode, opstår spørgsmålet, om de arbejdsmiljøretlige regler om indretning af hjemmearbejdspladser mv. vil være gældende. Denne problemstilling vil vi komme nærmere ind på i vores livestream den 25. juni 2020.

Virksomhedernes ansvar om at minimere smittespredning indebærer også en pligt for virksomhederne, da de skal følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger i forbindelse med udsendelse af deres medarbejdere til udlandet. Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele verden, og i forhold til erhvervsrejser fremgår det af Udenrigsministeriets rejsevejledninger, at det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er nødvendig. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, skal virksomheden foretage en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder.

Det er derfor et væsentligt spørgsmål, hvilken betydning virksomhedernes tilsidesættelse af myndighedernes retningslinjer og arbejdsmiljølovens regler kan have både i sager om anerkendelse af en sygdom med coronavirus som arbejdsskade og i sager om virksomhedernes erstatningsansvar. I vores livestream den 25. juni 2020 vil vi komme nærmere ind på denne problemstilling.

IUNO mener

I takt med genåbningen af arbejdspladser har virksomheder et væsentligt ansvar for at forebygge smittespredningen med coronavirus. IUNO anbefaler derfor, at virksomhederne følger og løbende holder sig orienteret om myndighedernes retningslinjer om forebyggelse af smitterisiko med coronavirus. Herudover skal virksomhederne være særligt opmærksomme på de arbejdsmiljøretlige regler om sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø, herunder i hvilket omfang disse regler finder anvendelse på hjemmearbejdspladser i den nuværende situation med coronavirus.

[Vejledning om vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19 fra den 21. april 2020]

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en vejledning om vurdering af arbejdsskader om sygdom med COVID-19. Vejledningen gælder for sager om sygdom med coronavirus, der er anmeldt efter lov om arbejdsskadesikring og beskriver, hvilke betingelser der gælder for, at en sygdom med coronavirus kan anerkendes som en arbejdsskade, herunder om sygdommen kan anerkendes som en erhvervssygdom eller en ulykke. Det interessante ved vejledningen er, at der i forhold til de almindelige regler stilles lempede krav til dokumentation for årsagssammenhæng mellem en udsættelse for coronavirus og en anerkendelse som arbejdsskade.

For at en sygdom med coronavirus kan anerkendes som en erhvervssygdom, skal sygdommen være konstateret. Derudover skal den sygdomsramte både kunne sandsynliggøre, at vedkommende har været i kontakt med personer, der har været smittet med coronavirus i forbindelse med sit arbejde, og at der er årssagssagssammenhæng mellem påvirkning på arbejdet og sygdommen med coronavirus.

Betingelsen, om at diagnosen COVID-19 skal være stillet, gælder også i sager om anerkendelse af en sygdom med coronavirus som en arbejdsulykke. Herudover skal den sygdomsramte kunne sandsynliggøre, at der har været tale om en konkret hændelse eller påvirkning inden for 5 dage i form af en påviselig smitterisiko på arbejdet, og at der er årsagssammenhæng mellem denne smitterisiko og pådragelse af sygdommen.

En sygdom med coronavirus kan altså kun anerkendes som en arbejdsskade, enten som en erhvervssygdom eller en arbejdsulykke, hvis den sygdomsramte opfylder betingelserne herfor.

Derudover har myndighederne udarbejdet nogle retningslinjer, som virksomheder skal følge for at minimere smittespredningen med coronavirus, jf. nærmere nedenfor. Der er i den forbindelse et væsentligt spørgsmål, om virksomhedernes tilsidesættelse af retningslinjerne kan have nogen betydning i sager om anerkendelse af en sygdom med coronavirus som en arbejdsskade samt i sager om virksomheders erstatningsansvar.

Vi har tidligere skrevet om coronavirus som arbejdsskade her.

Betydningen af retningslinjerne  

Det er pålagt virksomhederne at følge myndighedernes retningslinjer om forebyggelse af smitterisiko med coronavirus, herunder Arbejdstilsynets retningslinjer om indretning af arbejdspladser.

Det fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside, at virksomheder løbende skal kortlægge, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus, og hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiverne iværksætte foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt.

Arbejdstilsynet opfordrer i den forbindelse virksomhederne til at følge retningslinjerne om indretning af arbejdspladser på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarligt måde, herunder Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om forebyggelse af smittespredning, som blandt andet omfatter håndhygiejne, kontaktpunkter, fysisk afstand og reduceret kontakt, så smittespredningen på arbejdspladserne minimeres. En sådan forpligtelse, om at arbejdsforholdene skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, påhviler arbejdsgiverne også efter de arbejdsmiljøretlige regler.

De almindelige pligter for arbejdsgiverne under arbejdsmiljølovgivningen gælder som hovedregel også, når medarbejderne regelmæssigt udfører arbejde hjemmefra, hvorfor virksomhederne har en pligt til at sørge for og medvirke til, at arbejdsforholdene på hjemmearbejdspladsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Derimod er virksomhederne i den nuværende situation med coronavirus ikke omfattet af arbejdsmiljølovgivningens særlige regler om indretning af hjemmearbejdspladsen mv., hvis medarbejderne ikke regelmæssigt plejede at arbejde hjemmefra forinden udbruddet af coronavirus. Det skyldes, at arbejdsmiljølovgivningen ikke stiller samme krav hertil, når der er tale om midlertidigt hjemmearbejde i en begrænset periode, hvilket er tilfældet i den nuværende situation med hjemmearbejde som følge af coronavirussen. Arbejdstilsynet anbefaler imidlertid, at arbejdsgivere, ansatte og arbejdsmiljøorganisationer arbejder sammen om at finde gode midlertidige løsninger i den nuværende coronasituation, så de ansatte kan undgå gener som følge af hjemmearbejdet.

Hvis virksomhederne imidlertid beslutter sig for at indføre ændrede rutiner med hjemmearbejde i kølvandet på coronakrisen, f.eks. ved at medarbejderne skal fortsætte at arbejde hjemmefra et par dage om ugen i en ubegrænset periode, opstår spørgsmålet, om de arbejdsmiljøretlige regler om indretning af hjemmearbejdspladser mv. vil være gældende. Denne problemstilling vil vi komme nærmere ind på i vores livestream den 25. juni 2020.

Virksomhedernes ansvar om at minimere smittespredning indebærer også en pligt for virksomhederne, da de skal følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger i forbindelse med udsendelse af deres medarbejdere til udlandet. Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele verden, og i forhold til erhvervsrejser fremgår det af Udenrigsministeriets rejsevejledninger, at det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er nødvendig. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, skal virksomheden foretage en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder.

Det er derfor et væsentligt spørgsmål, hvilken betydning virksomhedernes tilsidesættelse af myndighedernes retningslinjer og arbejdsmiljølovens regler kan have både i sager om anerkendelse af en sygdom med coronavirus som arbejdsskade og i sager om virksomhedernes erstatningsansvar. I vores livestream den 25. juni 2020 vil vi komme nærmere ind på denne problemstilling.

IUNO mener

I takt med genåbningen af arbejdspladser har virksomheder et væsentligt ansvar for at forebygge smittespredningen med coronavirus. IUNO anbefaler derfor, at virksomhederne følger og løbende holder sig orienteret om myndighedernes retningslinjer om forebyggelse af smitterisiko med coronavirus. Herudover skal virksomhederne være særligt opmærksomme på de arbejdsmiljøretlige regler om sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø, herunder i hvilket omfang disse regler finder anvendelse på hjemmearbejdspladser i den nuværende situation med coronavirus.

[Vejledning om vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19 fra den 21. april 2020]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Subhana

Abghari

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
Forsikring

2. juli 2020

Processuelle tilkendegivelser i en retssag blev anset som en bindende proceserklæring

logo
Forsikring

19. juni 2020

Skade ved håndtering af motorcykel på arbejdsgivers p-plads var ikke en arbejdsskade

logo
Forsikring

1. april 2020

Coronavirus - kan det være en arbejdsskade?

logo
Forsikring

23. marts 2020

Coronavirussens betydning for rejseforsikringsselskaber

logo
Forsikring

18. december 2019

Erhvervsevnetab skal tage udgangspunkt, i at skadelidte før skaden havde en fuld erhvervsevne

logo
Transport Forsikring

28. november 2019

Havn var ikke ansvarlig for krans flænger i skib

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT