Dobbelt diskrimination af deltidsplejere

To medarbejdere var ansat på deltid som plejere på et tysk dialysecenter. Alle centerets medarbejdere var omfattet af en overenskomst, hvor de fik overarbejdsbetaling for de timer, der lå over gennemsnittet for en fuldtidsansat.

Virksomheden havde i alt mere end 5.000 medarbejdere, hvor cirka 77 % af dem var kvinder. Mere end halvdelen af medarbejderne var ansat på deltid, og cirka 85 % af dem var kvinder. Ud af alle medarbejderne på fuldtid, var 68 % af dem kvinder.

Det ene spørgsmål var, om det var ulovlig forskelsbehandling, at dem på deltid først fik ret til overarbejdsbetaling, når de nåede op over timeniveauet for en fuldtidsansat. Det andet spørgsmål var, om de deltidsansatte også blev ulovligt forskelsbehandlet på grund af køn, fordi så mange af dem var kvinder. 

Kønnet forskelsbehandling var ikke kønt

EU-Domstolen konkluderede, at de deltidsansatte blev forskelsbehandlet ved at have samme tærskel for overarbejdstillæg som dem på fuldtid. De blev også forskelsbehandlet på grund af deres køn, fordi størstedelen af dem var kvinder.

Virksomheden havde forsøgt at begrunde forskelsbehandlingen i, at de ville sikre, at de deltidsansatte ikke arbejdede mere end de var ansat til, og at virksomheden ellers ville behandle fuldtidsansatte værre end de deltidsansatte. EU-Domstolen fandt, at begge årsager var ulovlige. Vi har tidligere skrevet om en lignende sag her.

IUNO mener

Flere overenskomster har samme tærskel for overarbejdsbetaling for deltids- og fuldtidsansatte. Dommen viser, at det kræver en objektiv grund at fortsætte med det. Det er ikke til at vide, hvordan dommen vil ændre det danske arbejdsmarked, men man kan forestille sig, at nogle overenskomster skal ændres.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, om medarbejdere på deltid og fuldtid har forskellige vilkår, og hvad grunden i så fald er. Hvis en større gruppe medarbejdere bliver behandlet værre end en anden gruppe, kan det være ulovlig forskelsbehandling.

[EU-Domstolens dom af 29. juli 2024 i sag C-184/22 og C-185/22]