Illoyal opførsel på LinkedIn medførte berettiget bortvisning

A blev i januar 2005 ansat hos firmaet B som distriktssælger. I forbindelse med A's tiltræden fik A udleveret en personalehåndbog, hvoraf det bl.a. fremgik, at post sendt til virksomheden tilhørte virksomheden. Dette var også gældende for post markeret fortroligt, personligt, privat samt for mails sendt direkte til medarbejderes mailadresse hos B.

A blev i 2008 forfremmet til Key Account Manager. Den 16. juni 2009 blev A opsagt med fratrædelse den 31. oktober 2009 og blev i denne forbindelse fritstillet. B forbød i den forbindelse A at tage kontakt til B's medarbejdere, kunder og kundeemner med henblik på at diskutere eller omtale B.

A rejste i forbindelse med opsigelsen krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse, hvorefter der pr. 1. september 2009 blev indgået forlig mellem parterne, som indebar, at B skulle betale A 30.000 kr.

I tiden efter opsigelsen åbnede B's administrerende direktør de mails, der indgik i A's mailboks hos B, herunder mails der blev sendt via A's private LinkedIn-konto. Dette skyldtes, at A på sin LinkedIn-konto havde anført sin arbejdsmail som kontaktadresse og efter opsigelsen ikke havde ændret denne.

Den 18. september 2009 indgik på A's arbejdsmail en mail med en korrespondance via LinkedIn med en ansat hos en af B's kunder, C. Heraf fremgik at A den 17. juni 2009 var blevet kontaktet af C, der spurgte til A's fritstilling. I korrespondancen fremsatte A en række negative udtalelser om virksomheden B og dens ledelse. B fandt, at dette udgjorde en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvorfor A blev bortvist.

A gjorde gældende, at korrespondancen med C var af privat karakter, idet C udover at være en arbejdskollega til A desuden var en god kammerat, med hvem A også talte om private ting. A argumenterede videre, at korrespondancen var foregået via A's private LinkedIn-konto, som ved en fejl/forglemmelse stadig var tilknyttet A's arbejdsmail.

Retten i Horsens lagde vægt på, at C's forretningsforbindelse til B samt korrespondancens indhold gjorde, at korrespondancen ikke kunne anses at være af privat karakter. B's påstand blev således taget til følge, hvorfor A ikke fik medhold i de rejste krav. På den baggrund var der tillige enighed mellem parterne om, at forliget, som indebar betaling af 30.000 kr. til A, var bortfaldet.

IUNO mener

Afgørelsen viser, at en arbejdsgiver er berettiget til at gennemgå al post, der indgår på medarbejderens arbejdsmail, herunder mails, såfremt dette vilkår indgår i medarbejderens ansættelsesforhold. I hvert fald når der som her er tale om mails, som ikke kan anses som strengt private.

[Byretten i Horsens afgørelse af 9. februar 2011 i sag nr. BS 150-1946]