DA
HR-jura

Kvinde til handicappet barn fik nej til forlænget orlov, men blev ikke forskelsbehandlet

logo
Juranyt
calendar 27. oktober 2014
globus Danmark

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en kvinde ikke kunne få forlænget sin orlov, selvom datteren var psykisk handicappet. Det har Højesteret netop afgjort.

En tilkaldevikar var mor til en datter med et psykisk handicap. Tilkaldevikaren, der var ansat på en skole, havde på grund af datterens handicap – i henhold til sin overenskomst – fået bevilget tre måneders ulønnet orlov i perioden 1. januar til 31. marts 2009. Orloven blev efterfølgende forlænget til den 16. august 2009, og i september blev orloven yderligere forlænget til den 31. december 2009. I forbindelse med den sidste forlængelse blev tilkaldevikaren gjort opmærksom på, at orloven ikke kunne yderligere forlænges på grund af driftsmæssige omstændigheder.

Kvinden søgte alligevel om at få forlænget orloven. Det blev afvist af skolen, som meddelte, at kvinden ville blive afskediget, hvis hun ikke kunne tiltræde sin stilling per 1. januar 2010. Det svarede tilkaldevikaren, at hun ikke kunne, og skolen bekræftede derefter hendes opsigelse.

Ikke forskelsbehandling

Landsretten fastslog indledningsvist, at beskyttelsen mod direkte forskelsbehandling og chikane også omfatter medarbejdere med handicappede børn. Landsretten henviste til en tidligere EU-dom.

Landsretten mente imidlertid ikke, at tilkaldevikaren kunne påvise, at skolens afslag på at forlænge orloven var udtryk for forskelsbehandling eller chikane på grund af datterens sygdom. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at kvinden tidligere havde fået forlænget sin orlov.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

IUNO mener

IUNO anbefaler, at virksomhederne er opmærksomme på, at forskelsbehandlingsloven også omfatter medarbejdere med handicappede børn. Det betyder, at man ikke uden videre kan afslå en medarbejders ønske om at få forlænget sin orlov på grund af barnets handicap. Medarbejdere med handicappede børn indgår også i gruppen af beskyttede medarbejdere i andre sammenhænge.

Sagen viser også, at det er i orden at træffe nødvendige driftsmæssige beslutninger, uden at der nødvendigvis er tale om forskelsbehandling. Det er dog vigtigt at få vurderet hver enkelt sag, inden man som virksomhed træffer en afgørelse.
 
[Højesterets dom af 8. oktober 2014]

En tilkaldevikar var mor til en datter med et psykisk handicap. Tilkaldevikaren, der var ansat på en skole, havde på grund af datterens handicap – i henhold til sin overenskomst – fået bevilget tre måneders ulønnet orlov i perioden 1. januar til 31. marts 2009. Orloven blev efterfølgende forlænget til den 16. august 2009, og i september blev orloven yderligere forlænget til den 31. december 2009. I forbindelse med den sidste forlængelse blev tilkaldevikaren gjort opmærksom på, at orloven ikke kunne yderligere forlænges på grund af driftsmæssige omstændigheder.

Kvinden søgte alligevel om at få forlænget orloven. Det blev afvist af skolen, som meddelte, at kvinden ville blive afskediget, hvis hun ikke kunne tiltræde sin stilling per 1. januar 2010. Det svarede tilkaldevikaren, at hun ikke kunne, og skolen bekræftede derefter hendes opsigelse.

Ikke forskelsbehandling

Landsretten fastslog indledningsvist, at beskyttelsen mod direkte forskelsbehandling og chikane også omfatter medarbejdere med handicappede børn. Landsretten henviste til en tidligere EU-dom.

Landsretten mente imidlertid ikke, at tilkaldevikaren kunne påvise, at skolens afslag på at forlænge orloven var udtryk for forskelsbehandling eller chikane på grund af datterens sygdom. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at kvinden tidligere havde fået forlænget sin orlov.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

IUNO mener

IUNO anbefaler, at virksomhederne er opmærksomme på, at forskelsbehandlingsloven også omfatter medarbejdere med handicappede børn. Det betyder, at man ikke uden videre kan afslå en medarbejders ønske om at få forlænget sin orlov på grund af barnets handicap. Medarbejdere med handicappede børn indgår også i gruppen af beskyttede medarbejdere i andre sammenhænge.

Sagen viser også, at det er i orden at træffe nødvendige driftsmæssige beslutninger, uden at der nødvendigvis er tale om forskelsbehandling. Det er dog vigtigt at få vurderet hver enkelt sag, inden man som virksomhed træffer en afgørelse.
 
[Højesterets dom af 8. oktober 2014]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Lignende

logo
HR-jura

27. maj 2025

Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed

logo
HR-jura

19. maj 2025

Højesteret: Fald under hjemmearbejde var en arbejdsskade

logo
HR-jura Teknologi

14. maj 2025

Ny lov skal sikre ansvarlig brug af AI

logo
HR-jura

8. maj 2025

Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid

logo
HR-jura

1. maj 2025

Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling

logo
HR-jura

25. april 2025

Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat