Kvinde til handicappet barn fik nej til forlænget orlov, men blev ikke forskelsbehandlet
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en kvinde ikke kunne få forlænget sin orlov, selvom datteren var psykisk handicappet. Det har Højesteret netop afgjort.
En tilkaldevikar var mor til en datter med et psykisk handicap. Tilkaldevikaren, der var ansat på en skole, havde på grund af datterens handicap – i henhold til sin overenskomst – fået bevilget tre måneders ulønnet orlov i perioden 1. januar til 31. marts 2009. Orloven blev efterfølgende forlænget til den 16. august 2009, og i september blev orloven yderligere forlænget til den 31. december 2009. I forbindelse med den sidste forlængelse blev tilkaldevikaren gjort opmærksom på, at orloven ikke kunne yderligere forlænges på grund af driftsmæssige omstændigheder.
Kvinden søgte alligevel om at få forlænget orloven. Det blev afvist af skolen, som meddelte, at kvinden ville blive afskediget, hvis hun ikke kunne tiltræde sin stilling per 1. januar 2010. Det svarede tilkaldevikaren, at hun ikke kunne, og skolen bekræftede derefter hendes opsigelse.
Ikke forskelsbehandling
Landsretten fastslog indledningsvist, at beskyttelsen mod direkte forskelsbehandling og chikane også omfatter medarbejdere med handicappede børn. Landsretten henviste til en tidligere EU-dom.
Landsretten mente imidlertid ikke, at tilkaldevikaren kunne påvise, at skolens afslag på at forlænge orloven var udtryk for forskelsbehandling eller chikane på grund af datterens sygdom. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at kvinden tidligere havde fået forlænget sin orlov.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom.
IUNO mener
IUNO anbefaler, at virksomhederne er opmærksomme på, at forskelsbehandlingsloven også omfatter medarbejdere med handicappede børn. Det betyder, at man ikke uden videre kan afslå en medarbejders ønske om at få forlænget sin orlov på grund af barnets handicap. Medarbejdere med handicappede børn indgår også i gruppen af beskyttede medarbejdere i andre sammenhænge.
Sagen viser også, at det er i orden at træffe nødvendige driftsmæssige beslutninger, uden at der nødvendigvis er tale om forskelsbehandling. Det er dog vigtigt at få vurderet hver enkelt sag, inden man som virksomhed træffer en afgørelse.
[Højesterets dom af 8. oktober 2014]
En tilkaldevikar var mor til en datter med et psykisk handicap. Tilkaldevikaren, der var ansat på en skole, havde på grund af datterens handicap – i henhold til sin overenskomst – fået bevilget tre måneders ulønnet orlov i perioden 1. januar til 31. marts 2009. Orloven blev efterfølgende forlænget til den 16. august 2009, og i september blev orloven yderligere forlænget til den 31. december 2009. I forbindelse med den sidste forlængelse blev tilkaldevikaren gjort opmærksom på, at orloven ikke kunne yderligere forlænges på grund af driftsmæssige omstændigheder.
Kvinden søgte alligevel om at få forlænget orloven. Det blev afvist af skolen, som meddelte, at kvinden ville blive afskediget, hvis hun ikke kunne tiltræde sin stilling per 1. januar 2010. Det svarede tilkaldevikaren, at hun ikke kunne, og skolen bekræftede derefter hendes opsigelse.
Ikke forskelsbehandling
Landsretten fastslog indledningsvist, at beskyttelsen mod direkte forskelsbehandling og chikane også omfatter medarbejdere med handicappede børn. Landsretten henviste til en tidligere EU-dom.
Landsretten mente imidlertid ikke, at tilkaldevikaren kunne påvise, at skolens afslag på at forlænge orloven var udtryk for forskelsbehandling eller chikane på grund af datterens sygdom. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at kvinden tidligere havde fået forlænget sin orlov.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom.
IUNO mener
IUNO anbefaler, at virksomhederne er opmærksomme på, at forskelsbehandlingsloven også omfatter medarbejdere med handicappede børn. Det betyder, at man ikke uden videre kan afslå en medarbejders ønske om at få forlænget sin orlov på grund af barnets handicap. Medarbejdere med handicappede børn indgår også i gruppen af beskyttede medarbejdere i andre sammenhænge.
Sagen viser også, at det er i orden at træffe nødvendige driftsmæssige beslutninger, uden at der nødvendigvis er tale om forskelsbehandling. Det er dog vigtigt at få vurderet hver enkelt sag, inden man som virksomhed træffer en afgørelse.
[Højesterets dom af 8. oktober 2014]
Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant