DA
HR-jura

Lov om registrering af arbejdstid er vedtaget

logo
Juranyt
calendar 24. januar 2024
globus Danmark

Folketinget har den 23. januar 2024 vedtaget en række nye regler om tidsregistrering. De nye regler vil som udgangspunkt gælde for alle og betyder blandt andet, at virksomheder skal implementere et tidsregistreringssystem. Reglerne introducerer også undtagelser til blandt andet 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2024.

Del video

Den nye lov indeholder et krav om, at virksomheder skal indføre et tidsregistreringssystem. Formålet er at sikre, at virksomheder overholder reglerne om arbejdstid ved at registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Systemet skal overholde nogle specifikke krav:

  • Medarbejdere skal have adgang til deres egne oplysninger
  • Oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af hver referenceperiode

Ingen regler uden undtagelser

To grupper bliver undtaget fra de nye regler om registrering af arbejdstid, 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Det gælder når medarbejderne:

  • Ikke kan fastlægge arbejdstiden på forhånd på grund af arbejdets karakter
  • Selv kan fastsætte deres arbejdstid

Loven kan desuden fraviges for visse medarbejdere der er omfattet af en overenskomst, hvis særlige kriterier er opfyldt.

Medmindre medarbejderen er undtaget, gælder den såkaldte 48-timers regel stadig. Reglen betyder, at en medarbejder maksimalt må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer over fire måneder.

Det er et krav, at virksomheder skriver i ansættelseskontrakten, at 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde ikke finder anvendelse.

IUNO mener

Selvom de nye regler kommer til at være en økonomisk og administrativ byrde for virksomheder, så giver reglerne også klarere rammer for at fravige 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Før loven blev vedtaget er det også blevet klart, at virksomheder kan nøjes med at registrere afvigelser af den aftalte arbejdstid. Der er heller ikke noget krav om at registrere, hvornår på dagen arbejdet bliver udført. Begge dele kan gøre systemet nemmere at administrere i praksis.

IUNO anbefaler, at virksomheder tager stilling til, hvordan de vil indføre et tidsregistreringssystem, da reglerne træder i kraft den 1. juli 2024. Ud over de ansættelsesretlige regler skal tidsregistreringssystemet også overholde de databeskyttelsesretlige regler. Det har derfor stor betydning, hvordan systemet bliver sat op i praksis.

Den nye lov kommer i kølvandet på en EU-dom fra 2019, der fastslog udgangspunktet om, at virksomheder skal registrere deres medarbejderes arbejdstid. Vi har tidligere skrevet om dommen her.

[L 68 Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter af 23. januar 2024]

Den nye lov indeholder et krav om, at virksomheder skal indføre et tidsregistreringssystem. Formålet er at sikre, at virksomheder overholder reglerne om arbejdstid ved at registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Systemet skal overholde nogle specifikke krav:

  • Medarbejdere skal have adgang til deres egne oplysninger
  • Oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af hver referenceperiode

Ingen regler uden undtagelser

To grupper bliver undtaget fra de nye regler om registrering af arbejdstid, 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Det gælder når medarbejderne:

  • Ikke kan fastlægge arbejdstiden på forhånd på grund af arbejdets karakter
  • Selv kan fastsætte deres arbejdstid

Loven kan desuden fraviges for visse medarbejdere der er omfattet af en overenskomst, hvis særlige kriterier er opfyldt.

Medmindre medarbejderen er undtaget, gælder den såkaldte 48-timers regel stadig. Reglen betyder, at en medarbejder maksimalt må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer over fire måneder.

Det er et krav, at virksomheder skriver i ansættelseskontrakten, at 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde ikke finder anvendelse.

IUNO mener

Selvom de nye regler kommer til at være en økonomisk og administrativ byrde for virksomheder, så giver reglerne også klarere rammer for at fravige 48-timers reglen, reglerne om pause og natarbejde. Før loven blev vedtaget er det også blevet klart, at virksomheder kan nøjes med at registrere afvigelser af den aftalte arbejdstid. Der er heller ikke noget krav om at registrere, hvornår på dagen arbejdet bliver udført. Begge dele kan gøre systemet nemmere at administrere i praksis.

IUNO anbefaler, at virksomheder tager stilling til, hvordan de vil indføre et tidsregistreringssystem, da reglerne træder i kraft den 1. juli 2024. Ud over de ansættelsesretlige regler skal tidsregistreringssystemet også overholde de databeskyttelsesretlige regler. Det har derfor stor betydning, hvordan systemet bliver sat op i praksis.

Den nye lov kommer i kølvandet på en EU-dom fra 2019, der fastslog udgangspunktet om, at virksomheder skal registrere deres medarbejderes arbejdstid. Vi har tidligere skrevet om dommen her.

[L 68 Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter af 23. januar 2024]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

4. oktober 2024

Den (u)frie bevægelighed for tredjelandsstatsborgere

logo
HR-jura

27. september 2024

Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest

logo
HR-jura

19. september 2024

Sparket ud af en flok dovne, inkompetente og nassende tyveknægte

logo
HR-jura

13. september 2024

Opsigelse af far var too far

logo
HR-jura

5. september 2024

Dobbelt diskrimination af deltidsplejere

logo
HR-jura

30. august 2024

Den illoyale vagt

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Alma

Winsløw-Lydeking

Junior juridisk assistent

Anders

Etgen Reitz

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Rikke

Grønlund Holm

Advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner