DA
HR-jura

Medarbejder havde ikke ret til forlængelse af sygedagpengeperiode

logo
Juranyt
calendar 6. november 2018
globus Danmark

En sygemeldt medarbejder mistede retten til sygedagpenge, da hun ifølge Ankestyrelsen ikke opfyldte betingelserne for at få forlænget sin sygedagpengeperiode. Højesteret stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse, da det ikke var udelukket, at medarbejderen på et tidspunkt kunne vende tilbage beskæftigelse på normale vilkår.

Sagen drejede sig om en kvinde, der efter en operation blev sygemeldt med blandt andet svære mavesmerter. Medarbejderen modtog først sygedagpenge i et år, efter de tidligere sygedagpengeregler. Derefter afslog kommunen at forlænge sygedagpengeperioden, Ankestyrelsen ændrede afgørelsen og forlængede sygedagpengeperioden, da Ankestyrelsen mente, det var nødvendigt at afklare hendes erhvervsevne gennem virksomhedspraktik. Efter denne forlængelse afviste både kommunen og Ankestyrelsen dog at forlænge medarbejderens sygedagpengeperiode yderligere. De fandt nemlig, at medarbejderen ikke opfyldte nogle af sygedagpengelovens betingelser for at få forlænget sygedagpengeperioden igen.

Medarbejderen påstod dog, at hun opfyldte betingelsen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4. Ifølge denne bestemmelse skulle hendes sygedagpengeperiode forlænges, hvis hendes sag skulle sendes til rehabiliteringsteamet for at få vurderet, om hun havde ret til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Da medarbejderen ikke mente, at hun ville blive i stand til at vende tilbage til beskæftigelse på normale vilkår igen, påstod hun, at hendes sag skulle behandles af rehabiliteringsteamet.

Højesteret skulle derfor tage stilling til, om Ankestyrelsens afgørelse skulle tilsidesættes.

Medarbejderens erhvervsevne var ikke tilstrækkeligt afklaret

Højesteret fortolkede sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4 sådan, at sygedagpengeperioden skulle forlænges, hvis kommunen vurderede eller burde have vurderet, at den sygemeldte ikke kunne vende tilbage i normalt arbejde, og at rehabiliteringsteamet derfor skulle afgøre, om medarbejderen havde ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

På baggrund af forarbejderne fandt Højesteret dog, at det var forudsat i bestemmelsen, at forlængelse ikke kunne ske, hvis det var nødvendigt at iværksætte yderligere, afklarende undersøgelser af medarbejderens erhvervsevne for at kunne vurdere, om medarbejderen ville kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår.
På den baggrund fandt Højesteret, at medarbejderens erhvervsevne ikke var så tilstrækkeligt afklaret, at sagen skulle sendes til rehabiliteringsteamet for at få vurderet, om medarbejderen havde ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

Højesteret fandt derfor ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse for at afklare, om medarbejderen vil kunne vende tilbage til beskæftigelse på normale vilkår.

IUNO mener

Dommen viser, at medarbejdere ikke har ret til en forlængelse af deres sygedagpengeperiode efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, hvis der kræves yderligere undersøgelser for at afklare, om medarbejderens vil kunne vende tilbage til beskæftigelse på normale vilkår.

IUNO anbefaler, at virksomheder sørger for at varetage deres interesser i sager om et eventuelt ophør af sygedagpenge til en medarbejder i forbindelse med, at virksomheder bliver orienteret af kommunen om det påtænkte ophør. På den måde kan virksomheder være med til at sikre, at medarbejderen fortsat er berettiget til sygedagpengerefusion, hvis der er grundlag for dette, og dermed til at virksomheden kan modtage refusion.

[Højesterets dom af 6. november 2018 i sag BS-9605/2018-HJR]

Sagen drejede sig om en kvinde, der efter en operation blev sygemeldt med blandt andet svære mavesmerter. Medarbejderen modtog først sygedagpenge i et år, efter de tidligere sygedagpengeregler. Derefter afslog kommunen at forlænge sygedagpengeperioden, Ankestyrelsen ændrede afgørelsen og forlængede sygedagpengeperioden, da Ankestyrelsen mente, det var nødvendigt at afklare hendes erhvervsevne gennem virksomhedspraktik. Efter denne forlængelse afviste både kommunen og Ankestyrelsen dog at forlænge medarbejderens sygedagpengeperiode yderligere. De fandt nemlig, at medarbejderen ikke opfyldte nogle af sygedagpengelovens betingelser for at få forlænget sygedagpengeperioden igen.

Medarbejderen påstod dog, at hun opfyldte betingelsen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4. Ifølge denne bestemmelse skulle hendes sygedagpengeperiode forlænges, hvis hendes sag skulle sendes til rehabiliteringsteamet for at få vurderet, om hun havde ret til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Da medarbejderen ikke mente, at hun ville blive i stand til at vende tilbage til beskæftigelse på normale vilkår igen, påstod hun, at hendes sag skulle behandles af rehabiliteringsteamet.

Højesteret skulle derfor tage stilling til, om Ankestyrelsens afgørelse skulle tilsidesættes.

Medarbejderens erhvervsevne var ikke tilstrækkeligt afklaret

Højesteret fortolkede sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4 sådan, at sygedagpengeperioden skulle forlænges, hvis kommunen vurderede eller burde have vurderet, at den sygemeldte ikke kunne vende tilbage i normalt arbejde, og at rehabiliteringsteamet derfor skulle afgøre, om medarbejderen havde ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

På baggrund af forarbejderne fandt Højesteret dog, at det var forudsat i bestemmelsen, at forlængelse ikke kunne ske, hvis det var nødvendigt at iværksætte yderligere, afklarende undersøgelser af medarbejderens erhvervsevne for at kunne vurdere, om medarbejderen ville kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår.
På den baggrund fandt Højesteret, at medarbejderens erhvervsevne ikke var så tilstrækkeligt afklaret, at sagen skulle sendes til rehabiliteringsteamet for at få vurderet, om medarbejderen havde ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

Højesteret fandt derfor ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse for at afklare, om medarbejderen vil kunne vende tilbage til beskæftigelse på normale vilkår.

IUNO mener

Dommen viser, at medarbejdere ikke har ret til en forlængelse af deres sygedagpengeperiode efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, hvis der kræves yderligere undersøgelser for at afklare, om medarbejderens vil kunne vende tilbage til beskæftigelse på normale vilkår.

IUNO anbefaler, at virksomheder sørger for at varetage deres interesser i sager om et eventuelt ophør af sygedagpenge til en medarbejder i forbindelse med, at virksomheder bliver orienteret af kommunen om det påtænkte ophør. På den måde kan virksomheder være med til at sikre, at medarbejderen fortsat er berettiget til sygedagpengerefusion, hvis der er grundlag for dette, og dermed til at virksomheden kan modtage refusion.

[Højesterets dom af 6. november 2018 i sag BS-9605/2018-HJR]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Lignende

logo
HR-jura

6. juni 2025

Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen

logo
HR-jura

27. maj 2025

Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed

logo
HR-jura

19. maj 2025

Højesteret: Fald under hjemmearbejde var en arbejdsskade

logo
HR-jura Teknologi

14. maj 2025

Ny lov skal sikre ansvarlig brug af AI

logo
HR-jura

8. maj 2025

Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid

logo
HR-jura

1. maj 2025

Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat