Overtagelse af buskørsel uden busser var virksomhedsoverdragelse

Sagen handlede om udlicitering af buskørsel. En virksomhed overtog buskørslen fra en anden virksomhed, hvoraf sidstnævnte havde besluttet sig for ikke at afgive bud på udlicitering af opgaven.

Den nye virksomhed ansatte størstedelen af den tidligere virksomheds chauffører og ledende medarbejdere, men overtog hverken driftsmidler, herunder busser, depoter eller andre driftsanlæg. Årsagen, til at busserne ikke blev overtaget, skyldtes tekniske og miljømæssige årsager, da busserne ikke levede op til tekniske og miljømæssige standarder og alligevel skulle udskiftes i nær fremtid.

En buschauffør, der var ansat hos den tidligere virksomhed, blev ansat hos den nye virksomhed og gjorde gældende, at han havde ret til anciennitetstillæg, hvilket den nye virksomhed anfægtede, da virksomheden mente, at der ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse.

En anden buschauffør blev opsagt af den tidligere virksomhed og blev ikke ansat hos den nye virksomhed. Han anfægtede sin opsigelse og krævede betaling af en fratrædelsesgodtgørelse af den tidligere virksomhed. Den tidligere virksomhed gjorde gældende, at der var tale om en virksomhedsoverdragelse, hvorfor de ikke var forpligtet til at betale godtgørelse.

Da parterne ikke kunne nå til enighed, om der var tale om en virksomhedsoverdragelse, udsatte de sagen, indtil EU-domstolen traf afgørelse om sagens præjudicielle spørgsmål.

Sagens helt centrale spørgsmål var, om overtagelse af buskørslen og medarbejdere skulle anses som en virksomhedsoverdragelse, på trods af at der ikke blev overtaget driftsmidler herunder busser.

Virksomheden havde bevaret sin identitet

Det er en betingelse, for at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse, at den overdragne økonomiske enhed har bevaret sin identitet efter overdragelsen. Vurderingen heraf foretages som en helhedsbedømmelse på baggrund af alle omstændigheder ved en overdragelse.

I sagen fremhævede EU-domstolen, at det reelt ikke havde været muligt for den nye virksomhed at overtage busserne ud fra både et økonomisk og retligt synspunkt, og at det derfor ikke havde været fornuftigt at overtage dem. Busserne overholdt ikke nye tekniske og miljømæssige standarder, og bussernes alder nødvendiggjorde en udskiftning i nær fremtid. Beslutningen om ikke at overtage driftsmidlerne var derfor dikteret af eksterne begrænsninger.

Afgørelsen nævner, at i et tilfælde hvor en ny overtager viderefører samme aktivitet og har overtaget en betydelig del af medarbejdere, men ikke driftsmidler, som skyldtes eksterne begrænsninger, kan resultere i, at enheden har bevaret sin identitet efter en overførsel, og at der på det grundlag kan være tale om en virksomhedsoverdragelse

I sagen kom EU-domstolen frem til, at den manglende overtagelse af driftsmidler, som skyldtes økonomiske og tekniske årsager, ikke var til hinder for, at der var tale om en virksomhedsoverdragelse, idet der i det væsentlige blev udført samme buskørsel, herunder betjening af de samme busruter, som blev udført af en betydelig del af de samme medarbejdere. Med andre ord havde virksomheden ud fra en helhedsbedømmelse bevaret sin identitet.

IUNO mener

Sagen viser, at der kan være betydelige faldgruber, som virksomheder skal overveje i tilfælde af overtagelse af dele af virksomheder. Især i de tilfælde, hvor der f.eks. sker en delvis overførsel af medarbejdere og/eller aktiver, og hvor overførslen kan siges at befinde sig i en gråzone, er det relevant for virksomheder på forhånd at vurdere, om der er tale om en virksomhedsoverdragelse og tage stilling til forbundne problemstillinger.

I lyset af corona-krisen, som desværre har sat sine aftryk i dansk erhvervsliv, som allerede har meldt sine første konkurser, anbefaler IUNO, at navnlig købere får foretaget en grundig vurdering af, om der er tale om en virksomhedsoverdragelse, inden de indgår aftaler om køb af aktiver eller aktiviteter, navnlig i nødlidende eller konkursramte virksomheder.

[EU-Domstolens dom af 27. februar 2020 i sag C-298/18]