Så blev det tid til sommerferie! Er du opmærksom på de særlige regler for sygdom under ferie?
Sommeren er over os, og inden IUNO-NYT går på sommerferie, giver vi et kort oprids af reglerne for sygdom under ferie. Rigtig god sommer til jer alle - IUNO-NYT er tilbage i september.
I maj 2012 blev reglerne for sygdom under ferie ændret, så medarbejderne nu i visse tilfælde har ret til erstatningsferie, hvis de bliver syge i den aftalte erieperiode.
Reglerne lægger op til, at man skelner mellem sygdom, der opstår inden ferien begynder, og sygdom, der opstår i selve ferien. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at ferien begynder ved arbejdstidens begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstidens ophør den sidste feriedag.
Sygdom inden feriens begyndelse
En medarbejder kan ifølge ferieloven ikke begynde sin ferie, hvis vedkommende er blevet syg inden feriens start. Medarbejderen skal i stedet melde sig syg og udskyde ferien. Ønsker medarbejderen at gennemføre en planlagt rejse, er det stadig muligt, hvis rejsen ikke forværrer sygdomsforløbet. I visse situationer er det også muligt at aftale en såkaldt teknisk raskmelding.
Hvis medarbejderen bliver rask i den aftalte ferieperiode, kan han enten genoptage arbejdet eller holde resten af sin ferie. Han skal dog under alle omstændigheder give besked om, at han er blevet rask, og han skal senest genoptage arbejdet, når den aftalte ferieperiode udløber. Dette gælder, medmindre andet er aftalt med virksomheden.
Hvis medarbejderen ikke har fået holdt sin ferie på grund af sygdom, har han krav på erstatningsferie for det antal dage, hvori han var syg. Tidspunktet for, hvornår denne ferie holdes, fastlægges efter de almindelige regler, men tidspunktet kan kun i særlige tilfælde udskydes til det efterfølgende ferieår.
Sygdom i ferien
Hvis en medarbejder bliver syg i sin ferie, er det vigtigt, at han siger det til virksomheden med det samme, da retten til erstatningsferie først træder i kraft, når medarbejderen har givet besked om sygdommen. Herefter har en medarbejder, som har optjent 25 feriedage, ret til en erstatningsferie svarende til det antal sygedage, der løber efter den 5. sygedag. Hvis medarbejderen har optjent færre end 25 feriedage, har medarbejderen ret til erstatningsferie efter et færre antal sygedage. Den sygeperiode, som ikke giver ret til erstatningsferie, kaldes karensperioden.
Eksempelvis har en medarbejder, som har optjent 15 feriedage, en karensperiode på tre feriedage, som han ikke kan få erstattet. Hvis medarbejderen først giver sin arbejdsgiver besked om sin sygdom på sygdommens tredje dag, optjener han først erstatningsferie efter den sjette sygedag.
Medarbejderen skal for egen regning indhente lægelig dokumentation, hvis han vil have ret til erstatningsferie.
Bortset fra disse punkter gælder der de samme regler, lige meget om sygdommen opstår før ferien eller i ferien.
IUNO ønsker…
… alle en rigtig god sommer og håber, at alle holder sig raske i ferien. IUNO-NYT er tilbage i september.
[Ferielovens § 13]

Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant