Virksomhed var erstatningsansvarlig for medarbejders overarbejde

Medarbejderen havde siden 2005 været ansat i en produktionsvirksomhed, hvor han primært arbejdede ved en såkaldt CNC-maskine, som udgjorde en flaskehals i produktionen. Det var derfor vigtigt for virksomheden, at maskinen kørte konstant og uden problemer. De eneste, der kunne programmere maskinen, var medarbejderen og værkføreren, men det var som hovedregel medarbejderen, der stod for at gøre det, mens han samtidig stod for at betjene maskinen.

Medarbejderens store ansvarsområde resulterede i et omfattende overarbejde med en gennemsnitlig arbejdsuge på omkring 50 timer, og i en periode på 17 uger var timetallet helt oppe på 63 timer om ugen. Arbejdsmængden medførte i marts 2009, at medarbejderen blev sygemeldt på grund af stress og depression. Medarbejderen fik efterfølgende anerkendt tilstanden som en arbejdsskade og blev tilkendt godtgørelse for varige mén samt erstatning for erhvervsevnetab.

Medarbejderen valgte efterfølgende at lægge sag an mod arbejdsgiveren med krav om blandt andet godtgørelse for overtrædelse af arbejdstidsdirektivet og svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ledelsen burde have grebet ind

Retten i Kolding tilkendte medarbejderen en godtgørelse svarende til fire måneders løn. Begrundelsen var, at virksomheden var ansvarlig for overtrædelsen af 48-timers reglen i den danske implementering af arbejdstidsdirektivet. Rettens afgørelse ligger i den øvre ende i forhold til tidligere praksis, hvor domstolene typisk har tilkendt 1-2 måneders løn for overtrædelse af 48-timers reglen.

Sagens viser, at der i visse tilfælde kan blive tale om en højere godtgørelse, hvis perioden med overarbejde strækker sig over lang tid, eller hvis overarbejdet er omfattende. I den konkrete sag lagde retten vægt på, at perioden med omfattende overarbejde havde stået på i mere end et år, og at den ugentlige arbejdstid i 17 uger havde været oppe på 63 timer.

Virksomheden blev også dømt til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, selvom medarbejderen selv havde styret sin mængde af overarbejde. Ifølge retten havde det omfattende overarbejde været til fordel for virksomheden, som havde været bekendt med medarbejderens belastende arbejdsvilkår, og som havde haft mulighed for at tilrettelægge medarbejderens arbejde anderledes.

IUNO mener

Sagen viser, at virksomheder kan være erstatningsansvarlige, hvis ledelsen forholder sig passivt i forhold til  en medarbejders omfattende overarbejde. Dette gælder både i forhold til at hindre en overtrædelse af 48-timers-reglen og en overtrædelse af andre arbejdstidsregler.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på medarbejdernes overarbejde i deres generelle arbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det kan enten ske i forbindelse med arbejdspladsvurderingen eller i forbindelse med de løbende medarbejdersamtaler. Herudover bør virksomheden sikre, at virksomhedens politik og vilkår vedrørende arbejdstid og overarbejde overholder reglerne på området, ligesom man bør have en plan for, hvordan mængden af overarbejde nedbringes, hvis overarbejdet overstiger grænserne. 

[Retten i Koldings dom af 27. juni 2014]