Virksomheder har pligt til at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres
Arbejdstilsynet har offentliggjort en ny vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres på arbejdspladsen. Vejledningen beskriver de vigtigste forpligtelser, som virksomheder har til at sikre et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø i forhold til en stor arbejdsmængde og tidspres. Vejledningen beskriver også hvilke forskellige tiltag, som virksomheder kan indføre for at forebygge og overholde forpligtelserne.
Arbejdstilsynet samlede sidste år de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø i én ny bekendtgørelse. Formålet med bekendtgørelsen var blandt andet at gøre det lettere for virksomheder at få et overblik over deres forpligtelse til at sørge for et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø. Vi har tidligere skrevet om bekendtgørelsen her.
Hvad er en stor arbejdsmængde og tidspres?
Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, at virksomheder har pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres.
I bekendtgørelsen forstås stor arbejdsmængde og tidspres som en ubalance mellem mængden af det arbejde, der skal laves, og den tid, der er til rådighed til at lave arbejdet, så medarbejdere er nødt til at arbejde intensivt eller mange timer om dagen for at kunne nå at færdiggøre sine arbejdsopgaver. På den måde har medarbejderen ikke mulighed for at tage pauser og restituere. Intensivt arbejde kan både være fysisk og mentalt, eksempelvis fordi medarbejdere haster fra den ene opgave til den anden, at der er stramme tidsfrister, eller at medarbejdere har store mængder overarbejde.
En stor arbejdsmængde og tidspres kan have konsekvenser for medarbejderes sikkerhed og sundhed, især hvis det står på i en lang periode. Medarbejdere kan for eksempel få søvnproblemer, langvarig stress eller depression, hvis de har en stor arbejdsmængde og arbejder under tidspres. Tegn på stor arbejdsmængde og tidspres kan eksempelvis være fejl i medarbejderes arbejde, nedsat humør, samarbejdsproblemer, eller at vigtige frister ikke bliver nået.
Virksomheder har pligt til at indføre effektive tiltag
Den nye vejledning beskriver de vigtigste forpligtelser, som virksomheder har til at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres og giver eksempler på, hvordan reglerne skal forstås.
Det fremgår blandt andet af vejledningen, at virksomheder har pligt til at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke skaber en risiko for medarbejderes sikkerhed eller sundhed både på kort og lang sigt. Det betyder, at virksomheder skal sørge for at indføre tiltag som effektivt forebygger risikoen for sikkerhed og sundhed i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres, hvilket er en løbende proces.
For at forebygge risikoen ved stor arbejdsmængde og tidspres skal virksomheder blandt andet sørge for at planlægge og tilrettelægge arbejdet forsvarligt. Det kan for eksempel foregå ved at lave en tydelig ansvarsfordeling, en god pausekultur og procedurer for, hvordan situationer med for eksempel fravær eller andre akutte situationer håndteres. Virksomheder skal også give tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet sikkert og sundt i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres. Det gælder særligt i forhold til nye ansatte, vikarer og andre med løsere tilknytning til virksomheden, eller hvis der sker ændringer i medarbejderes arbejde eller teams.
Derudover skal virksomheder løbende undersøge og vurdere, om der er stor arbejdsmængde og tidspres i virksomheden, så medarbejdere ikke bliver syge eller kommer ud for ulykker. Det kan for eksempel foregå som en del af det daglige samarbejde om opgaveløsning eller som en del af arbejdspladsvurderingen. Virksomheder skal også vurdere, om der er særlige påvirkninger i arbejdsmiljøet, der kan øge risikoen ved stor arbejdsmængde og tidspres. Særlige påvirkninger som for eksempel støjende omgivelser og uklare krav i arbejdet kan nemlig øge risikoen ved stor arbejdsmængde og tidspres.
IUNO mener
Arbejdstilsynets vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres er ikke bindende for virksomheder, men den bygger på regler, der er bindende. I de tilfælde, hvor virksomheder ikke har fuldt vejledningen eller valgt andre fremgangsmåder og tiltag for forebyggelse, vil Arbejdstilsynet vurdere, om virksomhedens tiltag er lige så gode, som dem, der fremgår af vejledningen, og om de er i overensstemmelse med reglerne.
Hvis vejledningen ikke overholdes, vil det også kunne have betydning for ansvarsbedømmelsen af arbejdsgiveren, hvor medarbejdere får arbejdsskader som følge af en for stor arbejdsmængde og tidspres. Der er tidligere afsagt domme ved de danske domstole, hvor virksomheder er blevet dømt for ikke at have tilrettelagt medarbejderens arbejdstid på en sådan måde, at omfattende arbejdstid og tidspres kunne undgås.
IUNO anbefaler, at virksomheder inkluderer vejledningen i deres forberedende arbejde, når de er i gang med at beslutte hvilke tiltag, de skal iværksætte for at forebygge risikoen for stor arbejdsmængder og tidspres. Det samme gælder, når virksomheder skal vurdere, om tiltagene rent faktisk også er effektive i forhold til den konkrete arbejdsplads. Virksomheder skal samtidig være opmærksomme på at planlægge tiltagene i samarbejde med medarbejderne og løbende føre tilsyn med tiltagene, så det også sikres, at medarbejderne udfører arbejdet på den aftalte måde.
[Arbejdstilsynets vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres af 5. november 2021]
Arbejdstilsynet samlede sidste år de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø i én ny bekendtgørelse. Formålet med bekendtgørelsen var blandt andet at gøre det lettere for virksomheder at få et overblik over deres forpligtelse til at sørge for et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø. Vi har tidligere skrevet om bekendtgørelsen her.
Hvad er en stor arbejdsmængde og tidspres?
Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, at virksomheder har pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres.
I bekendtgørelsen forstås stor arbejdsmængde og tidspres som en ubalance mellem mængden af det arbejde, der skal laves, og den tid, der er til rådighed til at lave arbejdet, så medarbejdere er nødt til at arbejde intensivt eller mange timer om dagen for at kunne nå at færdiggøre sine arbejdsopgaver. På den måde har medarbejderen ikke mulighed for at tage pauser og restituere. Intensivt arbejde kan både være fysisk og mentalt, eksempelvis fordi medarbejdere haster fra den ene opgave til den anden, at der er stramme tidsfrister, eller at medarbejdere har store mængder overarbejde.
En stor arbejdsmængde og tidspres kan have konsekvenser for medarbejderes sikkerhed og sundhed, især hvis det står på i en lang periode. Medarbejdere kan for eksempel få søvnproblemer, langvarig stress eller depression, hvis de har en stor arbejdsmængde og arbejder under tidspres. Tegn på stor arbejdsmængde og tidspres kan eksempelvis være fejl i medarbejderes arbejde, nedsat humør, samarbejdsproblemer, eller at vigtige frister ikke bliver nået.
Virksomheder har pligt til at indføre effektive tiltag
Den nye vejledning beskriver de vigtigste forpligtelser, som virksomheder har til at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres og giver eksempler på, hvordan reglerne skal forstås.
Det fremgår blandt andet af vejledningen, at virksomheder har pligt til at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke skaber en risiko for medarbejderes sikkerhed eller sundhed både på kort og lang sigt. Det betyder, at virksomheder skal sørge for at indføre tiltag som effektivt forebygger risikoen for sikkerhed og sundhed i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres, hvilket er en løbende proces.
For at forebygge risikoen ved stor arbejdsmængde og tidspres skal virksomheder blandt andet sørge for at planlægge og tilrettelægge arbejdet forsvarligt. Det kan for eksempel foregå ved at lave en tydelig ansvarsfordeling, en god pausekultur og procedurer for, hvordan situationer med for eksempel fravær eller andre akutte situationer håndteres. Virksomheder skal også give tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet sikkert og sundt i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres. Det gælder særligt i forhold til nye ansatte, vikarer og andre med løsere tilknytning til virksomheden, eller hvis der sker ændringer i medarbejderes arbejde eller teams.
Derudover skal virksomheder løbende undersøge og vurdere, om der er stor arbejdsmængde og tidspres i virksomheden, så medarbejdere ikke bliver syge eller kommer ud for ulykker. Det kan for eksempel foregå som en del af det daglige samarbejde om opgaveløsning eller som en del af arbejdspladsvurderingen. Virksomheder skal også vurdere, om der er særlige påvirkninger i arbejdsmiljøet, der kan øge risikoen ved stor arbejdsmængde og tidspres. Særlige påvirkninger som for eksempel støjende omgivelser og uklare krav i arbejdet kan nemlig øge risikoen ved stor arbejdsmængde og tidspres.
IUNO mener
Arbejdstilsynets vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres er ikke bindende for virksomheder, men den bygger på regler, der er bindende. I de tilfælde, hvor virksomheder ikke har fuldt vejledningen eller valgt andre fremgangsmåder og tiltag for forebyggelse, vil Arbejdstilsynet vurdere, om virksomhedens tiltag er lige så gode, som dem, der fremgår af vejledningen, og om de er i overensstemmelse med reglerne.
Hvis vejledningen ikke overholdes, vil det også kunne have betydning for ansvarsbedømmelsen af arbejdsgiveren, hvor medarbejdere får arbejdsskader som følge af en for stor arbejdsmængde og tidspres. Der er tidligere afsagt domme ved de danske domstole, hvor virksomheder er blevet dømt for ikke at have tilrettelagt medarbejderens arbejdstid på en sådan måde, at omfattende arbejdstid og tidspres kunne undgås.
IUNO anbefaler, at virksomheder inkluderer vejledningen i deres forberedende arbejde, når de er i gang med at beslutte hvilke tiltag, de skal iværksætte for at forebygge risikoen for stor arbejdsmængder og tidspres. Det samme gælder, når virksomheder skal vurdere, om tiltagene rent faktisk også er effektive i forhold til den konkrete arbejdsplads. Virksomheder skal samtidig være opmærksomme på at planlægge tiltagene i samarbejde med medarbejderne og løbende føre tilsyn med tiltagene, så det også sikres, at medarbejderne udfører arbejdet på den aftalte måde.
[Arbejdstilsynets vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres af 5. november 2021]
Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant