DA
HR-jura Persondata

Højesteret: Medarbejder havde ret til godtgørelse for ulovlig tv-overvågning

logo
Juranyt
calendar 2. april 2020
globus Danmark

En medarbejder lagde sag an mod en virksomhed og driftschefen med påstand om, at hun var blevet udsat for ulovlig tv-overvågning. Højesteret fandt, at selvom en overskridelse af grænserne for ledelsesretten og de daværende persondataregler ikke i sig selv udløste ret til godtgørelse, var der tale om særlig grov overvågning af medarbejderen. Hun havde derfor ret til tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven.

En ung medarbejder i en fastfoodkæde påstod, at virksomheden udsatte hende for ulovlig overvågning via de kameraer, som var blevet sat op af sikkerhedsmæssige årsager. Det skyldtes, at virksomhedens driftschef anvendte kameraerne til at kontrollere medarbejdernes adfærd fra et overvågningsrum, når han befandt sig i virksomheden, samt gennem fjernovervågning via en app på sin mobiltelefon, når han ikke var til stede. Medarbejderne blev opmærksomme på overvågningen, da driftschefen selv eller gennem virksomhedens anden manager påtalte og irettesatte medarbejderne for fejl, begået imens han ikke var til stede på arbejdspladsen.

Især én episode havde påvirket medarbejderen. Under rengøring af virksomhedens fællesarealer havde medarbejderen låst døren for at benytte toilettet. Driftschefen, der via fjernovervågning blev opmærksom på, at hun havde lukket døren, kontaktede virksomhedens manager og bad hende om at undersøge, hvad medarbejderen lavede. Manageren tog herefter fat i håndtaget til toilettet og konstaterede, at døren var låst. Adspurgt af medarbejderen bekræftede manageren, at hun havde fået besked af driftschefen, der befandt sig i en anden by, om at kontrollere hvad hun lavede. Som resultat af den betydelige overvågning begyndte flere medarbejdere at udnytte kameraernes blinde vinkler, når de ville afholde en kort pause fra arbejdet. Overvågningen gik dog værst udover den kvindelige medarbejder, der herefter lagde sag an mod virksomheden og driftschefen.

For Højesteret var spørgsmålet herefter, om der var tale om ulovlig tv-overvågning og i bekræftende fald, om medarbejderen havde krav på tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven.

Godtgørelse for særlig grov overvågning egnet til at krænke selv- og æresfølelse

Medarbejderen gjorde overordnet gældende, at tv-overvågningen havde været kontrollerende, krænkende og uden sagligt grundlag samt, at det især var hende, der var blevet udsat for overvågning. Hun understregede samtidig, at overvågningen havde medført en stor belastning og havde påvirket hende i betydeligt omfang. Virksomheden og driftschefen fastholdt, at tv-overvågningen kun havde været anvendt i ganske få tilfælde, og kun en enkelt gang overfor medarbejderen i forbindelse med en kundeklage. Driftschefen forklarede, at han aldrig havde brugt overvågningen til at tjekke, hvordan medarbejderne arbejdede, men derimod til at følge med live omkring spidsbelastningstidspunkter, blandt andet for at se om vagtplanen var god nok.

Højesteret konkluderede indledningsvist, at selvom kameraerne var lovligt opsat, var det ikke godtgjort, at hverken virksomheden eller driftschefen havde saglige og proportionale grunde til at anvende overvågningen i form af arbejdsmæssige eller sikkerhedsmæssige forhold. Spørgsmålet var herefter, om medarbejderen havde ret til godtgørelse efter erstatningsansvarsloven. Hertil fastslog Højesteret først, at en overskridelse af grænserne for ledelsesretten og persondatareglerne over for en medarbejder ikke i sig selv udløser et krav om godtgørelse. Efter en konkret vurdering kom Højesteret dog frem til, at overvågningen havde været særlig grov og uden saglig grund løbende havde været brugt til at kontrollere medarbejderens udførelse af arbejdet. Overvågningen havde derfor haft den fornødne grovhed under erstatningsansvarsloven.

IUNO mener

Sagen bekræfter, at virksomheders brug af tv-overvågning kræver en saglig grund og samtidig forudsætter, at overvågningen ikke er mere omfattende end nødvendigt. Virksomheder skal derfor være opmærksomme på, at det som udgangspunkt kræver tungtvejende grunde, før overvågning af medarbejdere lovligt kan finde sted.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på de skærpede krav til behandling af personoplysninger som led i tv-overvågning under de nye persondataregler, herunder overholdelse af virksomhedens oplysningspligt over for hver medarbejder.  

Vi har tidligere skrevet om landsrettens dom, som kan læses her

[Højesterets dom i sag BS-27412/2019 af den 2. marts 2020]

En ung medarbejder i en fastfoodkæde påstod, at virksomheden udsatte hende for ulovlig overvågning via de kameraer, som var blevet sat op af sikkerhedsmæssige årsager. Det skyldtes, at virksomhedens driftschef anvendte kameraerne til at kontrollere medarbejdernes adfærd fra et overvågningsrum, når han befandt sig i virksomheden, samt gennem fjernovervågning via en app på sin mobiltelefon, når han ikke var til stede. Medarbejderne blev opmærksomme på overvågningen, da driftschefen selv eller gennem virksomhedens anden manager påtalte og irettesatte medarbejderne for fejl, begået imens han ikke var til stede på arbejdspladsen.

Især én episode havde påvirket medarbejderen. Under rengøring af virksomhedens fællesarealer havde medarbejderen låst døren for at benytte toilettet. Driftschefen, der via fjernovervågning blev opmærksom på, at hun havde lukket døren, kontaktede virksomhedens manager og bad hende om at undersøge, hvad medarbejderen lavede. Manageren tog herefter fat i håndtaget til toilettet og konstaterede, at døren var låst. Adspurgt af medarbejderen bekræftede manageren, at hun havde fået besked af driftschefen, der befandt sig i en anden by, om at kontrollere hvad hun lavede. Som resultat af den betydelige overvågning begyndte flere medarbejdere at udnytte kameraernes blinde vinkler, når de ville afholde en kort pause fra arbejdet. Overvågningen gik dog værst udover den kvindelige medarbejder, der herefter lagde sag an mod virksomheden og driftschefen.

For Højesteret var spørgsmålet herefter, om der var tale om ulovlig tv-overvågning og i bekræftende fald, om medarbejderen havde krav på tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven.

Godtgørelse for særlig grov overvågning egnet til at krænke selv- og æresfølelse

Medarbejderen gjorde overordnet gældende, at tv-overvågningen havde været kontrollerende, krænkende og uden sagligt grundlag samt, at det især var hende, der var blevet udsat for overvågning. Hun understregede samtidig, at overvågningen havde medført en stor belastning og havde påvirket hende i betydeligt omfang. Virksomheden og driftschefen fastholdt, at tv-overvågningen kun havde været anvendt i ganske få tilfælde, og kun en enkelt gang overfor medarbejderen i forbindelse med en kundeklage. Driftschefen forklarede, at han aldrig havde brugt overvågningen til at tjekke, hvordan medarbejderne arbejdede, men derimod til at følge med live omkring spidsbelastningstidspunkter, blandt andet for at se om vagtplanen var god nok.

Højesteret konkluderede indledningsvist, at selvom kameraerne var lovligt opsat, var det ikke godtgjort, at hverken virksomheden eller driftschefen havde saglige og proportionale grunde til at anvende overvågningen i form af arbejdsmæssige eller sikkerhedsmæssige forhold. Spørgsmålet var herefter, om medarbejderen havde ret til godtgørelse efter erstatningsansvarsloven. Hertil fastslog Højesteret først, at en overskridelse af grænserne for ledelsesretten og persondatareglerne over for en medarbejder ikke i sig selv udløser et krav om godtgørelse. Efter en konkret vurdering kom Højesteret dog frem til, at overvågningen havde været særlig grov og uden saglig grund løbende havde været brugt til at kontrollere medarbejderens udførelse af arbejdet. Overvågningen havde derfor haft den fornødne grovhed under erstatningsansvarsloven.

IUNO mener

Sagen bekræfter, at virksomheders brug af tv-overvågning kræver en saglig grund og samtidig forudsætter, at overvågningen ikke er mere omfattende end nødvendigt. Virksomheder skal derfor være opmærksomme på, at det som udgangspunkt kræver tungtvejende grunde, før overvågning af medarbejdere lovligt kan finde sted.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på de skærpede krav til behandling af personoplysninger som led i tv-overvågning under de nye persondataregler, herunder overholdelse af virksomhedens oplysningspligt over for hver medarbejder.  

Vi har tidligere skrevet om landsrettens dom, som kan læses her

[Højesterets dom i sag BS-27412/2019 af den 2. marts 2020]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Nina

Kumari

Advokatfuldmægtig

Cecillie

Cathrine Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

26. juni 2020

Overtrædelser af gavepolitik var bortvisningsgrund

logo
HR-jura

19. juni 2020

Lovforslag: Udvidet adgang til at varsle sommerferie under lønkompensationsordningen

logo
HR-jura

19. juni 2020

Coronavirus: Sådan håndterer du medarbejdere, der rejser til ”karantænelande”

logo
HR-jura

16. juni 2020

Delvis udbetaling af indefrosne feriepenge

logo
HR-jura

12. juni 2020

Coronavirus: Sådan håndterer du medarbejdere, der rejser sydpå

logo
HR-jura

7. juni 2020

Lønkompensationsordningen til corona-ramte virksomheder udfases og forlænges

Events

logo
HR-jura
2. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
2. september 2019

Livestream om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT