DA
HR-jura Corporate Teknologi

Kan virksomheder bede om at se medarbejdernes coronapas?

logo
Juranyt
calendar 3 juni 2021
globus Danmark

Coronapasset er en central del af genåbningsplanen og den nye app kan nu downloades. Coronapasset skal vises som kunde, gæst og deltager i forskellige sammenhænge. Men kan virksomheder kræve at se medarbejderes coronapas som led i en sikker genåbning af arbejdspladsen? Eller må de se det på frivillig basis?

Coronapasset skal vises i en række forskellige situationer, eksempelvis i fitnesscentre, ved frisøren og på restaurant. Men må man på arbejdspladsen, som virksomhed, uden videre kræve af medarbejderen at se og behandle de helbredsoplysninger som coronapasset indeholder?

Helbredsoplysningsloven begrænser adgangen til brug af coronapas

Selvom det nye coronapas ikke direkte viser om medarbejderen er testet positiv, negativ, vaccineret for coronavirus eller slet ikke er testet, vil virksomhedens kontrol med coronapas blive behandlet som en anmodning om medarbejderens helbredsoplysninger.

Årsagen til, at coronapasset er omfattet af helbredsoplysningsloven er, at oplysninger om hvorvidt medarbejderen er testet negativ, positiv eller er vaccineret for coronavirus alle er helbredsoplysninger.

Efter helbredsoplysningsloven, er det helt klare udgangspunkt, at en virksomhed hverken i forbindelse med – eller under – ansættelsen må anmode om, indhente, modtage eller gøre brug af helbredsoplysninger for at finde ud af medarbejderens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdom, medmindre lovens strenge undtagelser finder anvendelse.

Netop på grund af helbredsoplysningslovens strenge krav, blev der i slutningen af 2020 indført en særlig lov der gav virksomheder en bredere adgang til at pålægge medarbejdere at blive testet for coronavirus og til at modtage testresultatet. Særloven forudsætter dog, at kravet om testning er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse smittespredningen i virksomheden, herunder arbejdsmiljøhensyn eller væsentlige driftsmæssige hensyn. Krav om testning vil herefter eksempelvis kunne anses for sagligt, hvis det sker på baggrund af krav fra aftagere af virksomhedens produkter om, at der er truffet særlige forholdsregler mod coronavirus. Modsat vil krav om testning derimod ikke nødvendigvis kunne anses for sagligt, hvis medarbejderen hverken er i kontakt med mennesker eller dyr som led i sit arbejde.

Når virksomheder opfylder særlovens krav, og herefter vil se medarbejdernes testresultat, kan det nye coronapas med fordel anvendes. Virksomheder skal dog være opmærksomme på, at medarbejderen udelukkende må vise den danske version af coronapasset, og altså ikke versionen for udlandsrejse. Det skyldes, at udlandsversionen indeholder oplysninger om medarbejderens helbred, herunder eksempelvis vaccinationsstatus.

Særloven er i kraft indtil den 1. juli 2021, men der er netop blevet fremsat et lovforslag, hvorefter adgangen til at pålægge medarbejdere at blive testet og få resultat skal forlænges til den 1. november 2021. Vi har skrevet nærmere om reglerne her og her.

Husk GDPR når I anvender coronapasset

Coronapasset giver et ”samtykkebaseret” overblik via en QR-kode over medarbejdernes ”coronastatus”, men selvom coronapasset i princippet ser ud til at sikre et grundlag for behandling under databeskyttelsesreglerne, er det næppe det rigtige grundlag eller i øvrigt tilstrækkeligt for at virksomheder kan overholde helbredsoplysningslovens regler.

Virksomheder skal derfor være opmærksomme på de særlige regler der gælder ved behandling af følsomme oplysninger. Vi har tidligere beskrevet reglerne i korte træk, her.

IUNO mener

Coronapasset giver nye muligheder for en effektiv genåbning, men virksomheder skal træde forsigtigt, hvis coronapasset skal bruges som en del af genåbning af arbejdspladsen. Helbredsoplysninger er følsomme oplysninger under de databeskyttelsesreglerne. Det betyder øgede krav og risici, når der iværksættes behandlingsaktiviteter. Vi har tidligere beskrevet kravene i hovedtræk, her.

IUNO anbefaler, at virksomheder derfor altid grundigt undersøger de særlige regler der gælder efter reglerne om helbredsoplysninger, særloven for coronatests og databeskyttelse, inden virksomheden indfører retningslinjer eller politikker, som kræver at medarbejderen skal anvende eller vise coronapas i forbindelse med sit arbejde.

[Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark mellem Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er enige om en samlet rammeaftale for genåbningen af Danmark af den 22. marts 2021 og Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere test for covid-19 m.v., lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte, lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. af den 25. maj 2021]

Coronapasset skal vises i en række forskellige situationer, eksempelvis i fitnesscentre, ved frisøren og på restaurant. Men må man på arbejdspladsen, som virksomhed, uden videre kræve af medarbejderen at se og behandle de helbredsoplysninger som coronapasset indeholder?

Helbredsoplysningsloven begrænser adgangen til brug af coronapas

Selvom det nye coronapas ikke direkte viser om medarbejderen er testet positiv, negativ, vaccineret for coronavirus eller slet ikke er testet, vil virksomhedens kontrol med coronapas blive behandlet som en anmodning om medarbejderens helbredsoplysninger.

Årsagen til, at coronapasset er omfattet af helbredsoplysningsloven er, at oplysninger om hvorvidt medarbejderen er testet negativ, positiv eller er vaccineret for coronavirus alle er helbredsoplysninger.

Efter helbredsoplysningsloven, er det helt klare udgangspunkt, at en virksomhed hverken i forbindelse med – eller under – ansættelsen må anmode om, indhente, modtage eller gøre brug af helbredsoplysninger for at finde ud af medarbejderens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdom, medmindre lovens strenge undtagelser finder anvendelse.

Netop på grund af helbredsoplysningslovens strenge krav, blev der i slutningen af 2020 indført en særlig lov der gav virksomheder en bredere adgang til at pålægge medarbejdere at blive testet for coronavirus og til at modtage testresultatet. Særloven forudsætter dog, at kravet om testning er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse smittespredningen i virksomheden, herunder arbejdsmiljøhensyn eller væsentlige driftsmæssige hensyn. Krav om testning vil herefter eksempelvis kunne anses for sagligt, hvis det sker på baggrund af krav fra aftagere af virksomhedens produkter om, at der er truffet særlige forholdsregler mod coronavirus. Modsat vil krav om testning derimod ikke nødvendigvis kunne anses for sagligt, hvis medarbejderen hverken er i kontakt med mennesker eller dyr som led i sit arbejde.

Når virksomheder opfylder særlovens krav, og herefter vil se medarbejdernes testresultat, kan det nye coronapas med fordel anvendes. Virksomheder skal dog være opmærksomme på, at medarbejderen udelukkende må vise den danske version af coronapasset, og altså ikke versionen for udlandsrejse. Det skyldes, at udlandsversionen indeholder oplysninger om medarbejderens helbred, herunder eksempelvis vaccinationsstatus.

Særloven er i kraft indtil den 1. juli 2021, men der er netop blevet fremsat et lovforslag, hvorefter adgangen til at pålægge medarbejdere at blive testet og få resultat skal forlænges til den 1. november 2021. Vi har skrevet nærmere om reglerne her og her.

Husk GDPR når I anvender coronapasset

Coronapasset giver et ”samtykkebaseret” overblik via en QR-kode over medarbejdernes ”coronastatus”, men selvom coronapasset i princippet ser ud til at sikre et grundlag for behandling under databeskyttelsesreglerne, er det næppe det rigtige grundlag eller i øvrigt tilstrækkeligt for at virksomheder kan overholde helbredsoplysningslovens regler.

Virksomheder skal derfor være opmærksomme på de særlige regler der gælder ved behandling af følsomme oplysninger. Vi har tidligere beskrevet reglerne i korte træk, her.

IUNO mener

Coronapasset giver nye muligheder for en effektiv genåbning, men virksomheder skal træde forsigtigt, hvis coronapasset skal bruges som en del af genåbning af arbejdspladsen. Helbredsoplysninger er følsomme oplysninger under de databeskyttelsesreglerne. Det betyder øgede krav og risici, når der iværksættes behandlingsaktiviteter. Vi har tidligere beskrevet kravene i hovedtræk, her.

IUNO anbefaler, at virksomheder derfor altid grundigt undersøger de særlige regler der gælder efter reglerne om helbredsoplysninger, særloven for coronatests og databeskyttelse, inden virksomheden indfører retningslinjer eller politikker, som kræver at medarbejderen skal anvende eller vise coronapas i forbindelse med sit arbejde.

[Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark mellem Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er enige om en samlet rammeaftale for genåbningen af Danmark af den 22. marts 2021 og Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere test for covid-19 m.v., lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte, lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. af den 25. maj 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Lignende

logo
HR-jura

20. september 2021

Medarbejder var ikke bundet af kundeklausul i ejeraftale

logo
HR-jura

16. september 2021

Nye regler om øremærket barsel på vej

logo
Corporate

15. september 2021

Iværksætterselskabet bliver afskaffet – sådan omdanner I jeres

logo
HR-jura

12. september 2021

Tørklædeforbud på arbejdspladsen var lovligt

logo
Teknologi

9. september 2021

Manglende overholdelse af lagringsperioder resulterede i en bøde på 1,75 millioner

logo
HR-jura

5. september 2021

Kan virksomheder bede om at se medarbejdernes coronapas? (1) (1)

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Akina

Ørum Masaki

Juridisk assistent

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Wochner

Kommunikationsassistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Kommunikationsassistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Lucca

Powers Bates

Senior juridisk assistent

Mathilde

Baudry

Kommunikationsassistent

Matilde

Grønlund Jakobsen

Advokatfuldmægtig

Nora

Tägtgård Coter

Senior juridisk assistent

Pernille

Skall Søby Nielsen

Juridisk assistent

Signe

Kræmer Pedersen

Senior juridisk assistent

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokatfuldmægtig

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Victoria

Valentin Olsen

Junior juridisk assistent