Lov om beskyttelse af whistleblowere vedtaget
Regeringen har netop vedtaget en lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementerer EU’s whistleblowerdirektiv, som introducerer krav om at etablere en whistleblowerordning for virksomheder med 50 eller flere medarbejdere. Loven er blevet ændret flere gange undervejs i lovgivningsprocessen. Med den vedtagne lov er der blandt andet - med forbehold - åbnet for adgang for at større koncernselskaber kan etablere en fælles whistleblowerenhed.
Efter den nye lov, skal alle virksomheder med 50 eller flere medarbejdere etablere en whistleblowerordning. Virksomheder med flere end 249 medarbejdere, skal have etableret en whistleblowerordning inden den 17. december 2021, hvor loven træder i kraft. Virksomheder med 50 til 249 medarbejdere får en forlænget frist, og skal først etablere en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.
Loven giver mulighed for virksomheder med 50 til 249 medarbejdere at etablere en fælles whistleblowerenhed. Det var derfor oprindeligt ikke muligt for større koncernselskaber at etablere en fælles ordning. Med den endelige lov, er det nu blevet ændret.
Det vedtagne lovforslag introducerer nemlig, som noget nyt, adgang til, at koncernselskaber med mere end 249 medarbejdere godt kan etablere en fælles ordning på tværs af koncernselskaberne. Det vil sige, at et moder- eller koncernselskab kan modtage indberetninger og stå for undersøgelse samt kontakt med whistlebloweren. Der er dog en risiko for, at det kan blive ændret tilbage, så det alligevel ikke vil være muligt for koncernselskaber at lave en mere fleksibel, fælles ordning. Det kommer an på en dialog og afklaring med EU-kommissionen.
Vi har tidligere skrevet om lovforslaget og hvilke ændringer, der har været til lovforslaget undervejs i lovgivningsprocessen her og her.
[Lov om beskyttelse af whistleblowere af 24. juni 2021]
Efter den nye lov, skal alle virksomheder med 50 eller flere medarbejdere etablere en whistleblowerordning. Virksomheder med flere end 249 medarbejdere, skal have etableret en whistleblowerordning inden den 17. december 2021, hvor loven træder i kraft. Virksomheder med 50 til 249 medarbejdere får en forlænget frist, og skal først etablere en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.
Loven giver mulighed for virksomheder med 50 til 249 medarbejdere at etablere en fælles whistleblowerenhed. Det var derfor oprindeligt ikke muligt for større koncernselskaber at etablere en fælles ordning. Med den endelige lov, er det nu blevet ændret.
Det vedtagne lovforslag introducerer nemlig, som noget nyt, adgang til, at koncernselskaber med mere end 249 medarbejdere godt kan etablere en fælles ordning på tværs af koncernselskaberne. Det vil sige, at et moder- eller koncernselskab kan modtage indberetninger og stå for undersøgelse samt kontakt med whistlebloweren. Der er dog en risiko for, at det kan blive ændret tilbage, så det alligevel ikke vil være muligt for koncernselskaber at lave en mere fleksibel, fælles ordning. Det kommer an på en dialog og afklaring med EU-kommissionen.
Vi har tidligere skrevet om lovforslaget og hvilke ændringer, der har været til lovforslaget undervejs i lovgivningsprocessen her og her.
[Lov om beskyttelse af whistleblowere af 24. juni 2021]
Lignende
Holdet

Aage
Krogh
Partner, advokat
Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Aurora
Maria Thunes Truyen
Associate
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Frida
Assarson
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Josephine
Gerner Amaloo
Legal assistant
Karoline
Skak Kristensen
Legal assistant
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Matilde
Grønlund Jakobsen
Senior associate, advokat
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant