Lovforslag om beskyttelse af whistleblowere fremsat

Regeringen sendte tidligere på året et forslag til den nye whistleblowerlov i høring. Høringsprocessen er nu afsluttet, og Regeringen har derfor fremsat et nyt lovforslag med en række ændringer.

Efter lovforslaget skal alle virksomheder med 50 eller flere medarbejdere etablere en whistleblowerordning. Der er derfor mange virksomheder, der bliver berørte af de nye krav.

Vi har tidligere skrevet om lovforslaget, der blev sendt i høring her.

Hvad er nyt?

De nye ændringer i lovforslaget er mest af sproglig karakter, for at tydeliggøre de regler, der allerede eksisterer på området. Det betyder blandt andet:

• Det bliver beskrevet mere klart, at whistleblowere kun er beskyttet under loven, hvis de havde rimelig grund til at tro, at de indberettede oplysninger var korrekte på selve tidspunktet for indberetningen
• Aktionærer er klart og tydeligt blevet omfattet af whistleblower-begrebet, og de kan derfor blive beskyttet som whistleblowere
• Det er præciseret, at whistleblowerordninger også skal sikre fortrolighed om identiteten på den person, som indberetningen omhandler
• Det er ikke længere et krav, at en ekstern whistleblowerordning skal offentliggøre en række oplysninger om den eksterne whistleblowerordning på sin hjemmeside
• Det fremgår nu direkte af lovforslaget, at virksomheder også kan blive straffet for at overtræde den kommende whistleblowerlov
• Der skal etableres en ekstern whistleblowerordning i politiets og forsvarets efterretningstjeneste

Derudover er definitionen af ”feedback” i det nye lovforslag formuleret bredere. Det skal ses i lyset af virksomheders forpligtelse til at give feedback, når en whistleblower indberetter til en whistleblowerenhed. Whistlebloweren skal modtage denne feedback hurtigst muligt og senest tre måneder efter, at whistlebloweren har modtaget en bekræftelse på, at virksomheden har modtaget indberetningen.

Det fremgår nu af lovforslaget, at ”feedback” betyder, at virksomheder skal give en meddelelse til whistlebloweren, som indeholder oplysninger om virksomhedens opfølgning på indberetningen og om begrundelsen for en sådan opfølgning. En opfølgning kan for eksempel være, at virksomheden har iværksat en intern undersøgelse eller afsluttet sagen.

Loven forventes at træde i kraft den 17. december 2021. Virksomheder med flere end 249 medarbejdere, skal dog have etableret en whistleblowerordning senest den 17. december 2021. For virksomheder med 50 til 249 medarbejdere er fristen for etablering af whistleblowerordninger blevet forlænget til den 17. december 2023.

IUNO mener

Den nye whistleblowerlov kommer til at få stor betydning for mange virksomheder, og det er derfor vigtigt, at virksomheder er opmærksomme på de nye ændringer. Selv om de fleste af ændringerne ”bare” er sproglige præciseringer, kan de stadig have stor betydning for, om whistleblowerordningerne bliver etableret og drevet korrekt. Det er især vigtigt, at virksomheder sørger for at give den tilstrækkelige feedback til whistlebloweren, og her har den nye definition stor betydning for, hvad der konkret skal til, før kravet er opfyldt.

IUNO anbefaler, at virksomheder sætter sig godt ind i kravene allerede nu og er opmærksomme på eventuelle ændringer, der kan være undervejs i lovgivningsprocessen. Det har især betydning for virksomheder, der er forpligtede til at etablere en whistleblowerordning senest den 17. december 2021, hvor den nye whistleblowerlov træder i kraft. Disse virksomheder bør allerede nu begynde etableringen af en whistleblowerordning, så den kan nå at blive implementeret inden fristen.

Update: Lovforslaget er nu blevet vedtaget, med et par ændringer. Du kan læse mere om ændringerne her.

[L 213 Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere]