DA
HR-jura

You snooze, you lose

logo
Juranyt
calendar 28. august 2022
globus Danmark

Hvor hurtige skal virksomheder være til at opsige medarbejdere på grund af 120-dages reglen? Det var spørgsmålet i en ny sag for Østre Landsret, hvor en virksomhed først opsagde en medarbejder næsten halvanden måned efter de 120 sygedage var udløbet. Landsretten fastslog, at betingelserne for at bruge 120-dages reglen ikke var opfyldt, men at det var lovligt at opsige hende.

En løn- og IT-konsulent havde været helt eller delvist sygemeldt på grund af stress i 120,17 dage med løn. Dagen efter medarbejderen var nået op på 120 sygedage, vendte hun tilbage på arbejde.

Hun sygemeldte sig igen 19 dage efter og kom tilbage på arbejde igen efter 2 sygedage. 26 dage efter meldte hun sig endnu en gang syg med stress. Samme dag blev hun opsagt med forkortet varsel efter 120-dages reglen.

Flere muligheder for at opsige medarbejderen forspildt

Virksomheder har ret til at få tid til at undersøge, om de i det hele taget har lyst til at opsige den sygemeldte medarbejder, og om betingelserne for opsigelse efter 120-dages reglen er opfyldt. Landsretten fastslog, at sådan en betænkningstid også gælder, når en medarbejder efter udløbet af 120 sygedage vender tilbage på arbejdet og herefter på ny sygemelder sig.

Alligevel fandt landsretten modsat byretten, at opsigelsen ikke var sket i nær tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Årsagen var, at virksomheden kunne have valgt at opsige medarbejderen allerede den dag, hun nåede op på sygedag nummer 120. Ved den anden sygemelding 19 dage efter, opsagde virksomheden hende heller ikke. Virksomheden opsagde hende først på hendes tredje sygemelding. Hun kunne derfor ikke opsiges med forkortet varsel efter 120-dages reglen.

Selvom virksomheden ikke kunne bruge 120-dages reglen, var det lovligt at opsige hende med normalt varsel. Virksomheden kunne nemlig forvente, at hendes sidste sygemelding ville blive lang. Det var fordi hendes sygemelding, der varede over 120 dage, også var på grund af stress. Derudover havde hun kun været ansat i virksomheden i nogle få år. Samlet set kom landsretten derfor frem til, at hun ikke kunne få godtgørelse.

IUNO mener

Sagen viser, at virksomheder har ret til betænkningstid, når medarbejderen vender tilbage på arbejde og sygemelder sig igen. Men betænkningstiden har grænser, og virksomheden kan ikke forholde sig passivt, hvis man vil opsige medarbejderen efter 120-dages reglen.

IUNO anbefaler, at virksomheder i god tid begynder at overveje, om de vil opsige en medarbejder, som nærmer sig 120 sygedage – også selv om virksomheder har ret til at tænke sig om. Derudover bør virksomheder i alle tilfælde søge juridisk rådgivning til at tælle de 120 sygedage og til at sørge for, at betingelserne for brugen af reglen er opfyldt. Vi har tidligere skrevet nærmere om, hvordan man tæller 120 dage her og her.

[Østre Landsrets dom i sag BS-6403/2020-OLR af 30. maj 2022]

En løn- og IT-konsulent havde været helt eller delvist sygemeldt på grund af stress i 120,17 dage med løn. Dagen efter medarbejderen var nået op på 120 sygedage, vendte hun tilbage på arbejde.

Hun sygemeldte sig igen 19 dage efter og kom tilbage på arbejde igen efter 2 sygedage. 26 dage efter meldte hun sig endnu en gang syg med stress. Samme dag blev hun opsagt med forkortet varsel efter 120-dages reglen.

Flere muligheder for at opsige medarbejderen forspildt

Virksomheder har ret til at få tid til at undersøge, om de i det hele taget har lyst til at opsige den sygemeldte medarbejder, og om betingelserne for opsigelse efter 120-dages reglen er opfyldt. Landsretten fastslog, at sådan en betænkningstid også gælder, når en medarbejder efter udløbet af 120 sygedage vender tilbage på arbejdet og herefter på ny sygemelder sig.

Alligevel fandt landsretten modsat byretten, at opsigelsen ikke var sket i nær tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Årsagen var, at virksomheden kunne have valgt at opsige medarbejderen allerede den dag, hun nåede op på sygedag nummer 120. Ved den anden sygemelding 19 dage efter, opsagde virksomheden hende heller ikke. Virksomheden opsagde hende først på hendes tredje sygemelding. Hun kunne derfor ikke opsiges med forkortet varsel efter 120-dages reglen.

Selvom virksomheden ikke kunne bruge 120-dages reglen, var det lovligt at opsige hende med normalt varsel. Virksomheden kunne nemlig forvente, at hendes sidste sygemelding ville blive lang. Det var fordi hendes sygemelding, der varede over 120 dage, også var på grund af stress. Derudover havde hun kun været ansat i virksomheden i nogle få år. Samlet set kom landsretten derfor frem til, at hun ikke kunne få godtgørelse.

IUNO mener

Sagen viser, at virksomheder har ret til betænkningstid, når medarbejderen vender tilbage på arbejde og sygemelder sig igen. Men betænkningstiden har grænser, og virksomheden kan ikke forholde sig passivt, hvis man vil opsige medarbejderen efter 120-dages reglen.

IUNO anbefaler, at virksomheder i god tid begynder at overveje, om de vil opsige en medarbejder, som nærmer sig 120 sygedage – også selv om virksomheder har ret til at tænke sig om. Derudover bør virksomheder i alle tilfælde søge juridisk rådgivning til at tælle de 120 sygedage og til at sørge for, at betingelserne for brugen af reglen er opfyldt. Vi har tidligere skrevet nærmere om, hvordan man tæller 120 dage her og her.

[Østre Landsrets dom i sag BS-6403/2020-OLR af 30. maj 2022]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Johan

Gustav Dein

Associate

Lignende

logo
HR-jura

21. august 2025

Lovligt at opsige whistleblower, men ikke at fjerne hans opgaver

logo
HR-jura

15. august 2025

Lovligt at kontrollere medarbejders arbejdstid uden varsel

logo
HR-jura

20. juni 2025

Ny lov indfører højere bødeniveauer og entreprenørstop på byggepladser

logo
HR-jura

19. juni 2025

Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel

logo
HR-jura

12. juni 2025

Nye regler giver bedre vilkår til forældre med syge børn og forældre, der mister børn

logo
HR-jura

6. juni 2025

Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Frederikke

Ludvig Rossen

Junior legal assistant

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat