Fokus på regeringens lovprogram inden for HR-jura
Tirsdag den 1. oktober 2024 åbnede Folketinget. I den forbindelse offentliggjorde regeringen deres lovprogram med de forventede lovforslag i folketingsåret 2024/2025. Vi stiller skarpt på de forventede lovforslag med relevans for HR-jura.
Del video
I løbet af de seneste år har der været flere ændringer til reglerne på arbejdsmarkedet. Der er blandt andet kommet nye regler for udenlandsk arbejdskraft, som vi har skrevet om her. Der er også kommet nye regler om øremærket barsel, barsel for soloforældre og LGBT+ familier, og om tvillingeforældres ret til ekstra barsel, som vi har skrevet om her, her og her. Og så er der kommet nye regler om registrering af arbejdstid, som vi har skrevet om her og her.
Nu er der endnu flere ændringer på vej. Vi fokuserer her på nogle af regeringens fremtidige lovforslag på HR-jura området.
Styrket indsats mod ulovlig arbejdskraft
Formålet med de nye regler er at styrke indsatsen mod brugen af ulovlig arbejdskraft, og er en del af regeringens aftale om en styrket indsats mod social dumping. Reglerne indfører strengere oplysningskrav og krav om fremvisning af legitimation for udlændinge. Lovforslaget er fremsat, og forventningen er, at det træder delvist i kraft den 1. januar 2025 og 1. januar 2026.
Bedre boligforhold til ansatte
Lovforslagets formål er at indføre mindstekrav til boligforholdene, når en arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for ansatte – blandt andet krav om adgang til WC og drikkevand. Arbejdstilsynet får også mulighed for at føre kontrol med boligerne. Lovforslaget er fremsat og er også en del af indsatsen mod social dumping. Forventningen er, at det træder i kraft den 1. juli 2025.
Entreprenørstop på byggepladser og højere bøder
Regeringen foreslår, at Arbejdstilsynet skal kunne bestemme, at entreprenører skal standse alt arbejde på byggepladser, hvis reglerne om arbejdsmiljø er blevet brudt flere gange. Lovforslaget lægger også op til højere bøder for at overtræde reglerne om arbejdsmiljø. Lovforslaget er fremsat og er en del af indsatsen mod social dumping. Forventningen er, at det træder i kraft den 1. januar 2026.
Lige fordeling af køn i ledelsen
Et andet lovforslag skal øge kønsbalancen hos ledelsen i store børsnoterede aktieselskaber. Formålet er en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd blandt ledelsens medlemmer. Virksomhederne skal have et mål om, at det underrepræsenterede køn skal udgøre 40 % af posterne i den øverste del af ledelsen. Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i oktober 2024.
Nyt Arbejdsmarkedsråd
Formålet med lovforslaget er at oprette et nyt Arbejdsmarkedsråd med arbejdsmarkedets parter, som kan drøfte forhold om arbejdsmiljø og beskæftigelse. Samtidig vil 11 andre råd blive nedlagt. Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i november 2024.
Flere år på arbejdsmarkedet med højere pensionsalder
Forslag om at forhøje danskernes folkepensionsalder fra 2040, så danskernes levetid fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i slutningen af februar 2025.
IUNO mener
Lovforslaget om udstationering af medarbejdere er allerede fremsat, og forventningen er, at dele af det træder i kraft allerede den 1. januar 2025. De andre lovforslag forventes at blive fremsat inden udgangen af 2024 og vil træde i kraft i årene efter, hvis de bliver vedtaget.
Hos IUNO holder vi øje med lovforslagene og skriver, når de er vedtaget.
[Regeringens lovprogram for folketingsåret 2024-2025]
I løbet af de seneste år har der været flere ændringer til reglerne på arbejdsmarkedet. Der er blandt andet kommet nye regler for udenlandsk arbejdskraft, som vi har skrevet om her. Der er også kommet nye regler om øremærket barsel, barsel for soloforældre og LGBT+ familier, og om tvillingeforældres ret til ekstra barsel, som vi har skrevet om her, her og her. Og så er der kommet nye regler om registrering af arbejdstid, som vi har skrevet om her og her.
Nu er der endnu flere ændringer på vej. Vi fokuserer her på nogle af regeringens fremtidige lovforslag på HR-jura området.
Styrket indsats mod ulovlig arbejdskraft
Formålet med de nye regler er at styrke indsatsen mod brugen af ulovlig arbejdskraft, og er en del af regeringens aftale om en styrket indsats mod social dumping. Reglerne indfører strengere oplysningskrav og krav om fremvisning af legitimation for udlændinge. Lovforslaget er fremsat, og forventningen er, at det træder delvist i kraft den 1. januar 2025 og 1. januar 2026.
Bedre boligforhold til ansatte
Lovforslagets formål er at indføre mindstekrav til boligforholdene, når en arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for ansatte – blandt andet krav om adgang til WC og drikkevand. Arbejdstilsynet får også mulighed for at føre kontrol med boligerne. Lovforslaget er fremsat og er også en del af indsatsen mod social dumping. Forventningen er, at det træder i kraft den 1. juli 2025.
Entreprenørstop på byggepladser og højere bøder
Regeringen foreslår, at Arbejdstilsynet skal kunne bestemme, at entreprenører skal standse alt arbejde på byggepladser, hvis reglerne om arbejdsmiljø er blevet brudt flere gange. Lovforslaget lægger også op til højere bøder for at overtræde reglerne om arbejdsmiljø. Lovforslaget er fremsat og er en del af indsatsen mod social dumping. Forventningen er, at det træder i kraft den 1. januar 2026.
Lige fordeling af køn i ledelsen
Et andet lovforslag skal øge kønsbalancen hos ledelsen i store børsnoterede aktieselskaber. Formålet er en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd blandt ledelsens medlemmer. Virksomhederne skal have et mål om, at det underrepræsenterede køn skal udgøre 40 % af posterne i den øverste del af ledelsen. Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i oktober 2024.
Nyt Arbejdsmarkedsråd
Formålet med lovforslaget er at oprette et nyt Arbejdsmarkedsråd med arbejdsmarkedets parter, som kan drøfte forhold om arbejdsmiljø og beskæftigelse. Samtidig vil 11 andre råd blive nedlagt. Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i november 2024.
Flere år på arbejdsmarkedet med højere pensionsalder
Forslag om at forhøje danskernes folkepensionsalder fra 2040, så danskernes levetid fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i slutningen af februar 2025.
IUNO mener
Lovforslaget om udstationering af medarbejdere er allerede fremsat, og forventningen er, at dele af det træder i kraft allerede den 1. januar 2025. De andre lovforslag forventes at blive fremsat inden udgangen af 2024 og vil træde i kraft i årene efter, hvis de bliver vedtaget.
Hos IUNO holder vi øje med lovforslagene og skriver, når de er vedtaget.
[Regeringens lovprogram for folketingsåret 2024-2025]