Indefrosne feriepenge skal ikke finansieres af virksomheder

Den nye lov giver medarbejdere adgang til at ansøge om udbetaling af feriepenge optjent i perioden 1. september 2019 til 31 marts 2020, svarende til op til tre ugers ferie. Loven giver ikke mulighed for delvis udbetaling, og medarbejdere kan derfor kun ansøge om hele beløbet.

Ifølge loven, vil feriepengene som udgangspunkt blive udbetalt op til to uger efter medarbejderen har bedt om pengene, og vil blive beskattet som normal indkomst. Det forventes, at medarbejdere kan ansøge om udbetaling fra starten af oktober frem til 1. december via borger.dk. Hvis medarbejderen ikke ansøger om beløbet inden ansøgningsfristens udløb, kan feriepengene først blive udbetalt når medarbejderen når folkepensionsalderen, har forladt arbejdsmarkedet, afgår ved døden eller tager varigt ophold i udlandet.

Får det økonomiske konsekvenser for virksomheder?

Udbetaling af feriepengene bliver, først og fremmest, finansieret via udlæg fra staten til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Midlerne bliver herefter brugt til at udbetale feriepengene til medarbejderne. Når virksomheder herefter indbetaler feriepenge til fonden, bliver beløbene løbende tilbagebetalt til staten. Virksomheder bliver derfor kun påvirket i et meget begrænset omfang af loven.

Indtil nu har virksomheder haft mulighed for at indbetale til fonden, samtidig med indgivelse af indberetning om feriepenge. Det har i samme omgang været muligt at oplyse, om virksomheden ville beholde feriepengene indtil de forfalder til betaling. Loven ændrer på proceduren, hvor det fremover kun vil være muligt at indbetale til fonden efter indberetning, på et tidspunkt der endnu ikke er fastsat. Hvis virksomheden vil beholde feriepengene indtil de forfalder til betaling, skal virksomheden derfor oplyse om det, i forbindelse med første opkrævning.

Virksomheder skal fortsat indberette som planlagt senest den 31. december 2020. Udbetalingerne bliver baseret på eksisterende oplysninger om medarbejderne, fra blandt andet eIndkomst og FerieKonto, for at undgå, at indberetning sker ad to omgange.

Fordi udbetalingerne er baseret på eksisterende oplysninger fra eIndkomst og FerieKonto m.v., er der risiko for, at beløbene der bliver udbetalt, ikke er korrekte, fordi de ikke stemmer overens med virksomheders endelige indberetninger. Hvis medarbejderen fejlagtigt får udbetalt et forkert beløb, har fonden ret til at kræve beløbet tilbagebetalt, hvis udbetalingen svarer til mere end 5 ugers ferie. Det er ikke en betingelse for tilbagebetaling, at medarbejderen vidste, at beløbet var forkert. Hvis fonden udbetaler et beløb, der svarer til mere end 3 ugers ferie, men mindre end 5 uger, har fonden derimod en modregningsadgang. Det betyder, at næste gang de resterende feriepenge skal udbetales, vil fonden modregne det først udbetalte beløb, i det næste beløb der udbetales.

IUNO mener

Virksomheder har fortsat mulighed for at vælge, om de selv vil administrere eller overføre de indefrosne beløb. Virksomheder skal dog først oplyse det i forbindelse med den første opkrævning, der vil finde sted i juli og august 2021. Den nye lov giver derfor virksomheder længere tid til at vurdere, om de fortsat selv vil administrere de indefrosne beløb. 

IUNO anbefaler, at virksomheder opfordrer deres medarbejdere til selv at undersøge hvilke skattemæssige konsekvenser tidlig udbetaling af feriepengene, kan resultere i. I den forbindelse er det også en god idé, at virksomheden orienterer medarbejderne om, at uligheden mellem indberetningerne og oplysningerne indhentet fra eIndkomst, FerieKonto m.v. kan resultere i både modregning og et krav på tilbagebetaling. Skulle det for eksempel vise sig, at en medarbejder har fået mere udbetalt end hvad der oprindeligt skulle indefryses, risikeres et krav på tilbagebetaling.

[Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension af den 17. august 2020]