Medarbejder kunne ikke bortvises for illoyalitet

Sagen drejede sig om en medarbejder, der var ansat i en virksomhed, som solgte el på europæiske markeder. På et tidspunkt opsagde medarbejderen sin stilling, og tre uger efter deltog han i et møde med en anden virksomhed. Denne virksomhed ønskede at konkurrere med medarbejderens daværende arbejdsgiver om handel med el på blandt andet det franske marked, og på mødet blev medarbejderen derfor tilbudt et job som konsulent i virksomheden.

Medarbejderens arbejdsgiver blev opmærksom på, at medarbejderen havde deltaget i mødet og modtog nogle dokumenter fra mødet, herunder en projektplan, der blandt andet indeholdt oplysninger om udvikling af handelsmodeller i Frankrig. Medarbejderen blev bortvist, da virksomheden mente, at medarbejderen havde handlet i strid med sin loyalitetsforpligtelse ved at udføre konkurrerende virksomhed eller videregive fortrolige oplysninger. Landsretten skulle derfor tage stilling til, om bortvisningen var berettiget.

Byretten: Medarbejderen videregav data

Både for byretten og landsretten blev der afgivet meget forskellige forklaringer om, hvad der var blevet drøftet på mødet mellem medarbejderen og den konkurrerende virksomhed.

Byretten lagde især vægt på et vidnes forklaring om, at både han og medarbejderen i sagen havde leveret data, der skulle bruges til at analysere det arbejdsområde, de skulle beskæftige sig med i den konkurrerende virksomhed. Vidnet forklarede også, at de på mødet drøftede muligheden for at ansætte medarbejderen under et falsk navn for at omgå hans konkurrenceklausul. Retten lagde desuden vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem medarbejderens opsigelse og mødet.

På den baggrund fandt byretten, at medarbejderen havde handlet i strid med sin loyalitetsforpligtelse, og at bortvisningen derfor var berettiget.

Landsretten: Ingen konkrete handlinger

Landsretten var dog ikke enig. Landsretten lagde først og fremmest vægt på, at medarbejderen ikke havde underskrevet konsulentaftalen med den konkurrerende virksomhed. Herudover lagde retten til grund, at den projektplan, som medarbejderen skulle indgå i, kun var et forslag og ikke en beskrivelse af faktisk udførte arbejdsopgaver. Der var ikke fremlagt andre dokumenter, der støttede, at medarbejderen havde handlet illoyalt.

Landsretten fandt derfor ikke, at virksomheden havde bevist, at medarbejderen havde udført arbejdsopgaver for den konkurrerende virksomhed, videregivet fortrolige oplysninger eller i øvrigt havde handlet i strid med sin loyalitetsforpligtelse.

Landsretten fandt derfor, at bortvisningen var uberettiget, og medarbejderen blev tilkendt løn i opsigelsesperioden og kompensation for sin konkurrenceklausul.

IUNO mener

Under ansættelsen er medarbejdere på grund af deres loyalitetsforpligtelse afskåret fra at udføre konkurrerende virksomhed, uanset om dette sker ved ejerskab, ansættelse eller lignende i den konkurrerende virksomhed. I praksis sondrer man dog mellem konkurrerende virksomhed og såkaldte forberedende skridt, og ikke alle handlinger er derfor i strid med loyalitetsforpligtelsen.

Som sagen viser, er det i disse sager ofte vanskeligt for virksomheder at bevise, at medarbejderen har overtrådt sin loyalitetsforpligtelse - eller markedsføringslovens § 3, stk. 1 om god markedsføringsskik og lov om forretningshemmeligheder § 4 om uberettiget erhvervelse, brug eller videregivelse af fortrolige oplysninger, som også gælder efter ansættelsesforholdets ophør. Det er derfor yderst vigtigt, at virksomheden så snart man bliver opmærksom på en eventuel krænkelse begynder at indsamle dokumentation herfor.

IUNO anbefaler, at man som virksomhed søger juridisk rådgivning til at vurdere grundlaget for bortvisning, herunder at virksomheden har den nødvendige dokumentation for krænkelsen.

[Vestre Landsrets dom af 13. september 2018 i sag BS-7189/2007-VLR]