Mulighed for dispensation fra frist til politianmeldelse i offererstatningsloven

En pædagog, ansat på en lukket psykiatrisk afdeling for ældre, blev en aften overfaldet af en psykiatrisk patient med svær demens. Overfaldet skete hurtigt og involverede flere skub, vrid i arm, slag, kvælertag og var så voldsomt, at pædagogen mistede bevidstheden i et par sekunder. Pædagogen fik tilkaldt hjælp og fik trukket sig væk. Efter at have sundet sig i en halv times tid tog pædagogen på skadestuen, da han havde hovedpine og en summende fornemmelse i venstre arm, hånd og fingre samt ømhed på venstre side af halsen. Pædagogen blev efter hændelsen langtidssygemeldt, og han blev siden opsagt.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastslog, at pædagogen havde fået varigt mén på 28 % som følge af overfaldet, og han blev tildelt en godtgørelse på 232.400 kroner.

Pædagogen indgav efterfølgende en ansøgning om erstatning til Erstatningsnævnet, der afslog ansøgningen foreløbigt og henviste til at søge erstatningskravet dækket hos skadevolderens ansvarsforsikringsselskab. Skadevolderens ansvarsforsikringsselskab afslog imidlertid at udbetale erstatning, da forsikringsbetingelserne ikke var opfyldt, fordi der ikke var dokumentation for, at skadevolderen på gerningstidspunktet manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt.

Pædagogen bad herefter Erstatningsnævnet genoptage sagen. Nævnet afslog dog endeligt pædagogens ansøgning om erstatning, da forholdet ikke var blevet politianmeldt inden for fristen på 72 timer i overensstemmelse med offererstatningslovens § 10. Anmeldelsen til politiet var først sket 14 dage efter hændelsen.

Nævnet fandt desuden, at der ikke var forhold, der talte for at fravige fristen, som offererstatningslovens § 10, stk. 2. giver mulighed for. Nævnet begrundede dette med, at pædagogen selv kunne have anmeldt forholdet, og at der ikke var oplyst konkrete, individuelle, pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn vedrørende skadevolder eller episoden, som gjorde, at forholdet ikke kunne være anmeldt inden for fristen.

Landsretten: Nævnets begrundelse var i strid med forarbejderne

Landsretten bemærkede, at det af forarbejderne til dispensationsbestemmelsen fremgår, at 72 timers-kravet kan fraviges i tilfælde, hvor skadelidte med rimelighed kunne gå ud fra, at forbrydelsen ville blive anmeldt fra anden side.

Pædagogen og arbejdsgiveren var enige om, at det var arbejdsgiveren, der skulle sørge for, at forholdet blev politianmeldt. Dette var også i overensstemmelse med de gældende ”Retningslinjer for Forebyggelse og Håndtering af Konflikter” på overfaldstidspunktet. 

Landsretten tog herefter pædagogens påstand til følge og dømte Erstatningsnævnet til at anderkende, at der var grundlag for at dispensere for fristen i offererstatningslovens § 10.

IUNO mener

Offererstatningslovens § 10, stk. 2, fastslår, at pligten til at politianmelde det strafferetlige forhold, der udløser ret til erstatning fra staten inden for 72 timer kan fraviges, ”hvis forholdene taler for det”. Østre Landsret fastslog i denne sag, at en rimelig forventning om, at arbejdsgiveren politianmelder kravet, er et forhold, der kan begrunde en fravigelse.

Selvom der er mulighed for dispensation, bør virksomheder dog altid være opmærksomme at få anmeldt krav og forhold inden for fristen.

[Østre Landsrets dom af 30. august 2017 i sag B-2671-16]