DA
HR-jura Forsikring

Søgninger på internettet kunne lægges til grund i forsikringssag

logo
Juranyt
calendar 1. september 2017
globus Danmark

Ankenævnet for Forsikring gav et forsikringsselskab medhold i, at skadelidtes erhvervsevne ikke længere var nedsat i dækningsberettiget grad. Forsikringsselskabet havde fremvist søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre, som ikke stemte overens med skadelidtes egne forklaringer om sit sygdomsforløb, og skadelidte havde ikke herefter bevist, at han fortsat var dækningsberettiget.

Skadelidte var efter en blodprop i hjernen blevet førtidspensioneret i 2004. Forsikringsselskabet havde i perioden 2004-2015 udbetalt løbende ydelser til dækning af skadelidtes nedsatte erhvervsevne. Disse udbetalinger blev stoppet i april 2015, fordi selskabet ikke længere mente, at skadelidtes erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Selskabet henviste i den forbindelse til nogle søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre, som ikke stemte overens med skadelidtes forklaringer.

Det fremgik blandt andet på en hjemmeside, at han havde været direktør i sit eget selskab siden 2012, hvor han stod for regnskab, lager, leverandører mv. Derudover havde han generhvervet sit kørekort, afholdt et kursus og kørt på motorcykel. Endelig fremgik det af de lægelige oplysninger i sagen, at skadelidte kun havde lette gener som følge af blodproppen.

Ankenævnet for Forsikring fandt, at forsikringsselskabet havde godtgjort, at skadelidte havde forbedret sin tilstand, og at skadelidte ikke havde bevist, at de indhentede oplysninger var fejlagtige. Ankenævnet gav derfor forsikringsselskabet medhold i, at skadelidte ikke længere var dækningsberettiget.

IUNO mener

Ankenævnet fastslår, at søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre kan benyttes som grundlag for at revurdere skadelidtes erstatningskrav. Dette er fuldt i overensstemmelse med praksis. Forsikringsselskaberne skal dog være opmærksomme på de særlige persondataretlige og strafferetlige regler, der gælder på området for overvågning af deres medlemmer.

Sagerne er derudover meget konkrete, og forsikringsselskabernes ensidigt indhentede oplysninger vil efter omstændighederne blive genstand for Retslægerådets vurdering. Tidligere på året fastslog Højesteret ved dom af 24. april 2017, at et forsikringsselskab ikke havde bevist, at skadelidtes funktionsevne var forbedret. I sagen havde forsikringsselskabet henvist til en observationsrapport med videooptagelser af skadelidte, som udførte aktiviteter, der ifølge selskabet var uforenelige med oplysningerne om skadelidtes gener. Højesteret lagde imidlertid afgørende vægt på, at Retslægerådet under sagen havde udtalt, at de fysiske aktiviteter ikke var uforenelige med generne. Denne dom kan dog ikke tages til indtægt på en generel afvisning af værdien af ensidigt indhentede oplysninger om skadelidte på internetter, ved videooptagelser mv.

[Ankenævnet for Forsikrings kendelse 90457 af 28. juni 2017]

Skadelidte var efter en blodprop i hjernen blevet førtidspensioneret i 2004. Forsikringsselskabet havde i perioden 2004-2015 udbetalt løbende ydelser til dækning af skadelidtes nedsatte erhvervsevne. Disse udbetalinger blev stoppet i april 2015, fordi selskabet ikke længere mente, at skadelidtes erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Selskabet henviste i den forbindelse til nogle søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre, som ikke stemte overens med skadelidtes forklaringer.

Det fremgik blandt andet på en hjemmeside, at han havde været direktør i sit eget selskab siden 2012, hvor han stod for regnskab, lager, leverandører mv. Derudover havde han generhvervet sit kørekort, afholdt et kursus og kørt på motorcykel. Endelig fremgik det af de lægelige oplysninger i sagen, at skadelidte kun havde lette gener som følge af blodproppen.

Ankenævnet for Forsikring fandt, at forsikringsselskabet havde godtgjort, at skadelidte havde forbedret sin tilstand, og at skadelidte ikke havde bevist, at de indhentede oplysninger var fejlagtige. Ankenævnet gav derfor forsikringsselskabet medhold i, at skadelidte ikke længere var dækningsberettiget.

IUNO mener

Ankenævnet fastslår, at søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre kan benyttes som grundlag for at revurdere skadelidtes erstatningskrav. Dette er fuldt i overensstemmelse med praksis. Forsikringsselskaberne skal dog være opmærksomme på de særlige persondataretlige og strafferetlige regler, der gælder på området for overvågning af deres medlemmer.

Sagerne er derudover meget konkrete, og forsikringsselskabernes ensidigt indhentede oplysninger vil efter omstændighederne blive genstand for Retslægerådets vurdering. Tidligere på året fastslog Højesteret ved dom af 24. april 2017, at et forsikringsselskab ikke havde bevist, at skadelidtes funktionsevne var forbedret. I sagen havde forsikringsselskabet henvist til en observationsrapport med videooptagelser af skadelidte, som udførte aktiviteter, der ifølge selskabet var uforenelige med oplysningerne om skadelidtes gener. Højesteret lagde imidlertid afgørende vægt på, at Retslægerådet under sagen havde udtalt, at de fysiske aktiviteter ikke var uforenelige med generne. Denne dom kan dog ikke tages til indtægt på en generel afvisning af værdien af ensidigt indhentede oplysninger om skadelidte på internetter, ved videooptagelser mv.

[Ankenævnet for Forsikrings kendelse 90457 af 28. juni 2017]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende nyt

logo
HR-jura

17. januar 2021

HR-jura: Hvad betyder den nye Brexit-aftale for din virksomhed?

logo
HR-jura

15. januar 2021

Lønkompensationsordningen forlænges til den 7. februar 2021

logo
HR-jura

15. januar 2021

Jobklausuler ikke længere gyldige

logo
HR-jura

15. januar 2021

Arbejdsrelaterede coronatests skal ikke anses som skattepligtige personalegoder

logo
HR-jura

7. januar 2021

Deltidssygemeldt medarbejder kunne sagligt opsiges og havde ikke krav på yderligere bonus

logo
HR-jura

20. december 2020

Kan virksomheder kræve, at medarbejdere bliver vaccineret mod coronavirus?

Learning

logo
HR-jura
2. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
2. september 2019

Livestream om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT