DA
Litigation HR-jura

Søgninger på internettet kunne lægges til grund i forsikringssag

logo
Juranyt
calendar 1. september 2017
globus Danmark

Ankenævnet for Forsikring gav et forsikringsselskab medhold i, at skadelidtes erhvervsevne ikke længere var nedsat i dækningsberettiget grad. Forsikringsselskabet havde fremvist søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre, som ikke stemte overens med skadelidtes egne forklaringer om sit sygdomsforløb, og skadelidte havde ikke herefter bevist, at han fortsat var dækningsberettiget.

Skadelidte var efter en blodprop i hjernen blevet førtidspensioneret i 2004. Forsikringsselskabet havde i perioden 2004-2015 udbetalt løbende ydelser til dækning af skadelidtes nedsatte erhvervsevne. Disse udbetalinger blev stoppet i april 2015, fordi selskabet ikke længere mente, at skadelidtes erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Selskabet henviste i den forbindelse til nogle søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre, som ikke stemte overens med skadelidtes forklaringer.

Det fremgik blandt andet på en hjemmeside, at han havde været direktør i sit eget selskab siden 2012, hvor han stod for regnskab, lager, leverandører mv. Derudover havde han generhvervet sit kørekort, afholdt et kursus og kørt på motorcykel. Endelig fremgik det af de lægelige oplysninger i sagen, at skadelidte kun havde lette gener som følge af blodproppen.

Ankenævnet for Forsikring fandt, at forsikringsselskabet havde godtgjort, at skadelidte havde forbedret sin tilstand, og at skadelidte ikke havde bevist, at de indhentede oplysninger var fejlagtige. Ankenævnet gav derfor forsikringsselskabet medhold i, at skadelidte ikke længere var dækningsberettiget.

IUNO mener

Ankenævnet fastslår, at søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre kan benyttes som grundlag for at revurdere skadelidtes erstatningskrav. Dette er fuldt i overensstemmelse med praksis. Forsikringsselskaberne skal dog være opmærksomme på de særlige persondataretlige og strafferetlige regler, der gælder på området for overvågning af deres medlemmer.

Sagerne er derudover meget konkrete, og forsikringsselskabernes ensidigt indhentede oplysninger vil efter omstændighederne blive genstand for Retslægerådets vurdering. Tidligere på året fastslog Højesteret ved dom af 24. april 2017, at et forsikringsselskab ikke havde bevist, at skadelidtes funktionsevne var forbedret. I sagen havde forsikringsselskabet henvist til en observationsrapport med videooptagelser af skadelidte, som udførte aktiviteter, der ifølge selskabet var uforenelige med oplysningerne om skadelidtes gener. Højesteret lagde imidlertid afgørende vægt på, at Retslægerådet under sagen havde udtalt, at de fysiske aktiviteter ikke var uforenelige med generne. Denne dom kan dog ikke tages til indtægt på en generel afvisning af værdien af ensidigt indhentede oplysninger om skadelidte på internetter, ved videooptagelser mv.

[Ankenævnet for Forsikrings kendelse 90457 af 28. juni 2017]

Skadelidte var efter en blodprop i hjernen blevet førtidspensioneret i 2004. Forsikringsselskabet havde i perioden 2004-2015 udbetalt løbende ydelser til dækning af skadelidtes nedsatte erhvervsevne. Disse udbetalinger blev stoppet i april 2015, fordi selskabet ikke længere mente, at skadelidtes erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Selskabet henviste i den forbindelse til nogle søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre, som ikke stemte overens med skadelidtes forklaringer.

Det fremgik blandt andet på en hjemmeside, at han havde været direktør i sit eget selskab siden 2012, hvor han stod for regnskab, lager, leverandører mv. Derudover havde han generhvervet sit kørekort, afholdt et kursus og kørt på motorcykel. Endelig fremgik det af de lægelige oplysninger i sagen, at skadelidte kun havde lette gener som følge af blodproppen.

Ankenævnet for Forsikring fandt, at forsikringsselskabet havde godtgjort, at skadelidte havde forbedret sin tilstand, og at skadelidte ikke havde bevist, at de indhentede oplysninger var fejlagtige. Ankenævnet gav derfor forsikringsselskabet medhold i, at skadelidte ikke længere var dækningsberettiget.

IUNO mener

Ankenævnet fastslår, at søgeresultater fra offentligt tilgængelige internetsider og registre kan benyttes som grundlag for at revurdere skadelidtes erstatningskrav. Dette er fuldt i overensstemmelse med praksis. Forsikringsselskaberne skal dog være opmærksomme på de særlige persondataretlige og strafferetlige regler, der gælder på området for overvågning af deres medlemmer.

Sagerne er derudover meget konkrete, og forsikringsselskabernes ensidigt indhentede oplysninger vil efter omstændighederne blive genstand for Retslægerådets vurdering. Tidligere på året fastslog Højesteret ved dom af 24. april 2017, at et forsikringsselskab ikke havde bevist, at skadelidtes funktionsevne var forbedret. I sagen havde forsikringsselskabet henvist til en observationsrapport med videooptagelser af skadelidte, som udførte aktiviteter, der ifølge selskabet var uforenelige med oplysningerne om skadelidtes gener. Højesteret lagde imidlertid afgørende vægt på, at Retslægerådet under sagen havde udtalt, at de fysiske aktiviteter ikke var uforenelige med generne. Denne dom kan dog ikke tages til indtægt på en generel afvisning af værdien af ensidigt indhentede oplysninger om skadelidte på internetter, ved videooptagelser mv.

[Ankenævnet for Forsikrings kendelse 90457 af 28. juni 2017]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende

logo
HR-jura

25. april 2024

Undtagelser til arbejdstidsreglerne sendt i høring

logo
HR-jura

25. april 2024

Kludder i klausulerne

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner