Sygedagpenge udbetalt under hele opsigelsesperioden kunne fradrages i medarbejders erstatningskrav

En medarbejder var ansat som produktions- og serviceleder i en virksomhed, der efterfølgende gik konkurs. Forud for virksomhedens konkurs blev medarbejderen uberettiget bortvist fra sin stilling. Medarbejderen, der havde et opsigelsesvarsel på fem måneder, fremsatte derfor krav på erstatning for uberettiget opsigelse over for Lønmodtagernes Garantifond.

Medarbejderen havde som konsekvens af den uberettigede bortvisning ret til godtgørelse, der svarede til hans opsigelsesvarsel på fem måneder. Lønmodtagernes Garantifond udbetalte dog kun erstatning svarende til tre måneders løn efter minimalerstatningsperioden og afviste, at medarbejderen herudover var berettiget til det tabsafhængige erstatningskrav, som svarede til de resterende to måneders løn. Begrundelsen var, at medarbejderen ikke kunne anses for at have lidt et tab henset til det beløb, som han havde modtaget i sygedagpenge under sin opsigelsesperiode. Det samlede sygedagpengebeløb oversteg nemlig samlet set medarbejderens erstatningskrav vedrørende godtgørelse, der svarede til de to måneders løn.

Lønmodtagernes Garantifond henviste til en ældre afgørelse fra 1951 fra Højesteret, hvor samme omstændigheder havde medført samme konklusion, hvorefter der ved tabsopgørelse ud over minimalerstatningen skal tages hensyn til anden indtægt modtaget i hele opsigelsesperioden. Medarbejderen fastholdt sit erstatningskrav med henvisning til en nyere afgørelse fra 2015, hvor Højesteret fandt, at det tabsafhængige erstatningskrav omvendt kun skulle reduceres med sygedagpenge, der var udbetalt efter minimalerstatningsperioden på tre måneder. Medarbejderen havde nemlig lidt et tab, når det alene var sygedagpenge udbetalt under de sidste to måneder af hans opsigelsesvarsel, der kunne fradrages.   

Højesteret skulle herefter tage stilling til, om Lønmodtagernes Garantifond kunne fradrage den indtægt medarbejderen havde haft i form af sygedagpenge for hele opsigelsesperioden, eller om der alene kunne ske fradrag for de resterende to måneder efter minimalerstatningsperioden.

Berettiget at fradrage udbetalte sygedagpenge for hele opsigelsesperioden

Indledningsvist anførte Højesteret, at medarbejderens tabsafhængige erstatningskrav vedrørende de resterende to måneder måtte ske efter de almindelige erstatningsretlige regler, hvorefter medarbejderens ret til erstatning afhænger af, hvorvidt der er lidt et tab eller ej. Modsat medarbejderens ret til den tabsuafhængige minimalerstatning for de første tre måneder af hans opsigelsesvarsel var medarbejderen derfor underlagt en tabsbegrænsningspligt i forhold til den resterende del af erstatningskravet.

Modsat både byretten og landsretten fastslog Højesteret, at der ikke var holdepunkter i bestemmelsens ordlyd for at fastslå, at medarbejderen uanset anden indtægt i opsigelsesperioden herefter har krav på erstatning ud over minimalerstatningen. I overensstemmelse med retspraksis fra 1951 konkluderede Højesteret på den baggrund, at tabsopgørelsen derfor måtte opgøres på baggrund af anden indtægt som medarbejderen havde modtaget i hele perioden – og ikke kun for de resterende måneder ud over minimalerstatningsperioden. Medarbejderen kunne derfor ikke anses for at have lidt et tab, og han fik dermed ikke medhold i erstatningskravet vedrørende godtgørelse for de resterende to måneders løn. 

IUNO mener

Dommen bekræfter adgangen til at fradrage sygedagpenge udbetalt under hele medarbejderens opsigelsesperiode ved vurdering af, om medarbejderen har lidt et tab og som konsekvens har ret til erstatning ud over minimalerstatningsperioden.  

IUNO anbefaler, at virksomheder generelt er opmærksomme på modregningsadgangen i forbindelse med opsigelse og fritstilling af medarbejdere, når der er tale om medarbejdere, der har mere end tre måneders opsigelsesvarsel. I sådanne tilfælde vil en eventuel indtægt, herunder udbetalte sygedagpengebeløb, under hele opsigelsesperioden nemlig kunne modregnes i medarbejderens lønkrav, med undtagelse af minimalerstatningen på de tre måneders løn.

[Højesterets dom i sag BS-13560/2019-HJR af 11. december 2019]