DA
HR-jura

Kan virksomheder bede om at se medarbejdernes coronapas?

logo
Juranyt
calendar 5 september 2021
globus Danmark

Coronapasset har været en helt central del af Danmarks genåbning, og udfases nu som led i den endelige del af genåbningen. Men hvad med virksomheder som fortsat skal eller vil bruge coronapasset på arbejdspladsen? Kan de kræve at se medarbejdernes coronapas? Eller må virksomheder se det på frivillig basis?

Det er de fleste steder ikke længere et krav, at man kan vise et gyldigt coronapas. For mange virksomheder er det dog stadig relevant at sørge for en sikker genåbning af arbejdspladsen. Men må man på arbejdspladsen, som virksomhed, uden videre kræve af medarbejderen at se og behandle de helbredsoplysninger, som coronapasset indeholder?

Coronapasset kan som udgangspunkt godt bruges på arbejdspladsen

Coronapasset er i nogen situationer omfattet af helbredsoplysningsloven. Oplysninger om hvorvidt medarbejderen er testet negativ, positiv eller vaccineret for coronavirus er nemlig alle helbredsoplysninger.

Efter helbredsoplysningsloven, er det helt klare udgangspunkt, at en virksomhed hverken i forbindelse med – eller under – ansættelsen må anmode om, indhente, modtage eller gøre brug af helbredsoplysninger for at finde ud af medarbejderens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdom, medmindre lovens strenge undtagelser finder anvendelse.

Med coronapas-appen er det muligt for virksomheder at bede deres medarbejdere om at vise sit coronapas, uden at virksomheden samtidig behandler helbredsoplysninger. Det skyldes, at QR-koden i den danske version af coronapas-appen kun viser, om medarbejderne har et ”gyldigt” coronapas med en grøn eller rød farve. Den viser altså ikke om farven skyldes eksempelvis vaccine eller immunitet mv., og QR-koden indeholder derfor ikke helbredsoplysninger.

Virksomheder bør dog være opmærksomme på, at det kun gælder den danske version af coronapas-appen. Den udenlandske version, det såkaldte ”EU-coronapas”, viser derimod netop detaljerede helbredsoplysninger og kan derfor ikke bruges som coronapas på arbejdspladsen.

Virksomheder kan kræve test efter en særlov

Netop på grund af helbredsoplysningslovens strenge krav og før coronapas-appen var lavet, blev der i slutningen af 2020 indført en særlig lov, der gav virksomheder en bredere adgang til at pålægge medarbejdere at blive testet for coronavirus og til at modtage testresultatet.

Særloven forudsætter, at virksomhedens krav om test er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse smittespredningen i virksomheden, herunder arbejdsmiljøhensyn eller væsentlige driftsmæssige hensyn. Krav om testning vil herefter eksempelvis kunne anses for sagligt, hvis det sker på baggrund af krav fra aftagere af virksomhedens produkter om, at der er truffet særlige forholdsregler mod coronavirus. Modsat vil krav om testning derimod ikke nødvendigvis kunne anses for sagligt, hvis medarbejderen hverken er i kontakt med mennesker eller dyr som led i sit arbejde.

Særloven er senere blevet forlænget og gælder fortsat indtil 1. november 2021. Vi har tidligere skrevet om særloven her og her.

Når virksomheder opfylder særlovens krav, og herefter vil se medarbejdernes testresultat, kan den danske coronapas-app med fordel anvendes.

IUNO mener

Den danske coronapas-app viser alene en QR-kode, som efter IUNO’s vurdering ikke er en helbredsoplysning. Virksomheder kan derfor godt bede medarbejdere om at vise deres coronapas på arbejdspladsen, uden at virksomheden samtidig behandler helbredsoplysninger. Virksomheder kan kun indtil 1. november 2021 kræve, at deres medarbejdere bliver testet for coronavirus efter særloven.

IUNO anbefaler, at virksomheder laver helt klare retningslinjer for brugen af coronapas på arbejdspladsen. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at medarbejdere ikke viser andet end selve QR-koden i den danske coronapas-app. Virksomheder skal også være opmærksomme på, at de ikke kan kræve, at medarbejderne viser coronapas på andre platforme eller på papir. Det vil nemlig være i strid med helbredsoplysningslovens regler.

[Aftale om yderligere udfasning af restriktioner mv. fra den 11. juni 2021 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet og Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.af 19. november 2020 og Lov om ændring af lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v. og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. af 29. juni 2021]

Det er de fleste steder ikke længere et krav, at man kan vise et gyldigt coronapas. For mange virksomheder er det dog stadig relevant at sørge for en sikker genåbning af arbejdspladsen. Men må man på arbejdspladsen, som virksomhed, uden videre kræve af medarbejderen at se og behandle de helbredsoplysninger, som coronapasset indeholder?

Coronapasset kan som udgangspunkt godt bruges på arbejdspladsen

Coronapasset er i nogen situationer omfattet af helbredsoplysningsloven. Oplysninger om hvorvidt medarbejderen er testet negativ, positiv eller vaccineret for coronavirus er nemlig alle helbredsoplysninger.

Efter helbredsoplysningsloven, er det helt klare udgangspunkt, at en virksomhed hverken i forbindelse med – eller under – ansættelsen må anmode om, indhente, modtage eller gøre brug af helbredsoplysninger for at finde ud af medarbejderens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdom, medmindre lovens strenge undtagelser finder anvendelse.

Med coronapas-appen er det muligt for virksomheder at bede deres medarbejdere om at vise sit coronapas, uden at virksomheden samtidig behandler helbredsoplysninger. Det skyldes, at QR-koden i den danske version af coronapas-appen kun viser, om medarbejderne har et ”gyldigt” coronapas med en grøn eller rød farve. Den viser altså ikke om farven skyldes eksempelvis vaccine eller immunitet mv., og QR-koden indeholder derfor ikke helbredsoplysninger.

Virksomheder bør dog være opmærksomme på, at det kun gælder den danske version af coronapas-appen. Den udenlandske version, det såkaldte ”EU-coronapas”, viser derimod netop detaljerede helbredsoplysninger og kan derfor ikke bruges som coronapas på arbejdspladsen.

Virksomheder kan kræve test efter en særlov

Netop på grund af helbredsoplysningslovens strenge krav og før coronapas-appen var lavet, blev der i slutningen af 2020 indført en særlig lov, der gav virksomheder en bredere adgang til at pålægge medarbejdere at blive testet for coronavirus og til at modtage testresultatet.

Særloven forudsætter, at virksomhedens krav om test er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse smittespredningen i virksomheden, herunder arbejdsmiljøhensyn eller væsentlige driftsmæssige hensyn. Krav om testning vil herefter eksempelvis kunne anses for sagligt, hvis det sker på baggrund af krav fra aftagere af virksomhedens produkter om, at der er truffet særlige forholdsregler mod coronavirus. Modsat vil krav om testning derimod ikke nødvendigvis kunne anses for sagligt, hvis medarbejderen hverken er i kontakt med mennesker eller dyr som led i sit arbejde.

Særloven er senere blevet forlænget og gælder fortsat indtil 1. november 2021. Vi har tidligere skrevet om særloven her og her.

Når virksomheder opfylder særlovens krav, og herefter vil se medarbejdernes testresultat, kan den danske coronapas-app med fordel anvendes.

IUNO mener

Den danske coronapas-app viser alene en QR-kode, som efter IUNO’s vurdering ikke er en helbredsoplysning. Virksomheder kan derfor godt bede medarbejdere om at vise deres coronapas på arbejdspladsen, uden at virksomheden samtidig behandler helbredsoplysninger. Virksomheder kan kun indtil 1. november 2021 kræve, at deres medarbejdere bliver testet for coronavirus efter særloven.

IUNO anbefaler, at virksomheder laver helt klare retningslinjer for brugen af coronapas på arbejdspladsen. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at medarbejdere ikke viser andet end selve QR-koden i den danske coronapas-app. Virksomheder skal også være opmærksomme på, at de ikke kan kræve, at medarbejderne viser coronapas på andre platforme eller på papir. Det vil nemlig være i strid med helbredsoplysningslovens regler.

[Aftale om yderligere udfasning af restriktioner mv. fra den 11. juni 2021 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet og Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.af 19. november 2020 og Lov om ændring af lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v. og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. af 29. juni 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura Corporate Teknologi

22. oktober 2021

Ny vejledning om whistleblowerordninger

logo
HR-jura

22. oktober 2021

Et øjebliks tankeløshed på Facebook kunne ikke berettige bortvisning

logo
HR-jura

15. oktober 2021

Hvad betyder øremærket barsel for virksomhedens barselspolitik?

logo
HR-jura

10. oktober 2021

Forskelsbehandling at udelukke medarbejder på barsel fra aktiekøbsprogram

logo
HR-jura

1. oktober 2021

Bortvist medarbejder mistede ikke retten til godtgørelse for usaglig opsigelse

logo
HR-jura

26. september 2021

”Glemt” ansættelseskontrakt blev dyr for virksomheds direktør

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk assistent

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Wochner

Kommunikationsassistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Kommunikationsassistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Mathilde

Baudry

Kommunikationsassistent

Nora

Tägtgård Coter

Senior juridisk assistent

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokatfuldmægtig

Søren

Hessellund Klausen

Partner