DA
HR-jura

Stop tidstyven!

logo
Juranyt
calendar 11. september 2022
globus Danmark

Hvornår begår medarbejdere tidstyveri? Det var spørgsmålet i to forskellige sager, hvor begge medarbejdere var beskyldt for at snyde med deres arbejdstid, men hvor udfaldet i sagerne var forskelligt. I den ene sag var det lovligt at bortvise medarbejderen, mens medarbejderen i den anden sag var blevet ulovligt opsagt. Begge sager viser, hvad virksomheder skal være opmærksomme på ved mistanke om tidstyveri.

I den første sag blev en butikschef i en stor supermarkedskæde en dag indkaldt til samtale hos driftschefen. Han var blevet gjort opmærksom på, at medarbejderen i flere tilfælde var gået fra arbejde før tid. Han tjekkede butikkens videoovervågning nogle uger tilbage og opdagede ganske rigtigt, at hun hen over 4 dage havde registreret 11,5 timer for meget i arbejdstid i virksomheden tidsregistreringssystem. Hun blev først bortvist mundtligt og en uge efter også skriftligt.

I den anden sag var en varmemester på et plejehjem ansat på tilkald. Medarbejdere, der arbejdede på tilkald i plejehjemmet, skulle aflevere en timeindberetning en gang om måneden. En dag opdagede ledelsen, at medarbejderen havde registreret arbejdstid, imens han havde været sygemeldt eller på ferie. Medarbejderen blev herefter opsagt.

Retningslinjerne skal være på plads

I den første sag bemærkede retten, at virksomheden havde en butikshåndbog, hvor medarbejderne skulle registrere deres tid omhyggeligt og korrekt, før de gik hjem. Det var klart, at medarbejderen ikke havde arbejdet det antal timer hun skulle. Retten fandt også, at bortvisningen var sket første gang mundtligt og derfor ikke for sent. Derfor var det lovligt at bortvise medarbejderen.

I den anden sag bemærkede dommeren, at der ikke var regler for at registrere arbejdstid i et kontrolleret system hver gang, man var mødt på arbejde. Medarbejderen havde forklaret, at han før var taget på arbejde, mens han var sygemeldt eller havde ferie. Dommeren erkendte, at det var usædvanligt men stadig sandsynligt, at medarbejderen var mødt på arbejde. Blandt andet af den grund, mente dommeren, at der ikke var sket tidstyveri, og at det var ulovligt at opsige ham.

IUNO mener

Selvom sagerne er meget forskellige, viser de, hvor vigtigt det er, at virksomheder kan bevise og dokumentere medarbejderens snyd med arbejdstiden. Det gør virksomhederne ved at have velfungerende systemer og klare retningslinjer for tidsregistrering på plads.

IUNO anbefaler, at virksomheder sørger for at udarbejde klare politikker om tidsregistrering. Virksomheder bør også have et pålideligt og tilgængeligt system, der kan måle medarbejdernes arbejdstid. Det har vi skrevet mere om her. Sådan et system kan opfange tidstyveri og er samtidig med til at hjælpe medarbejdere med at bevise, at de ikke har snydt med arbejdstiden.

[Vestre landsrets dom i dag BS-37448/2021-VLR af 27. april 2022 og Faglig Voldgiftssag 2021-782 af 5. juli 2022]

I den første sag blev en butikschef i en stor supermarkedskæde en dag indkaldt til samtale hos driftschefen. Han var blevet gjort opmærksom på, at medarbejderen i flere tilfælde var gået fra arbejde før tid. Han tjekkede butikkens videoovervågning nogle uger tilbage og opdagede ganske rigtigt, at hun hen over 4 dage havde registreret 11,5 timer for meget i arbejdstid i virksomheden tidsregistreringssystem. Hun blev først bortvist mundtligt og en uge efter også skriftligt.

I den anden sag var en varmemester på et plejehjem ansat på tilkald. Medarbejdere, der arbejdede på tilkald i plejehjemmet, skulle aflevere en timeindberetning en gang om måneden. En dag opdagede ledelsen, at medarbejderen havde registreret arbejdstid, imens han havde været sygemeldt eller på ferie. Medarbejderen blev herefter opsagt.

Retningslinjerne skal være på plads

I den første sag bemærkede retten, at virksomheden havde en butikshåndbog, hvor medarbejderne skulle registrere deres tid omhyggeligt og korrekt, før de gik hjem. Det var klart, at medarbejderen ikke havde arbejdet det antal timer hun skulle. Retten fandt også, at bortvisningen var sket første gang mundtligt og derfor ikke for sent. Derfor var det lovligt at bortvise medarbejderen.

I den anden sag bemærkede dommeren, at der ikke var regler for at registrere arbejdstid i et kontrolleret system hver gang, man var mødt på arbejde. Medarbejderen havde forklaret, at han før var taget på arbejde, mens han var sygemeldt eller havde ferie. Dommeren erkendte, at det var usædvanligt men stadig sandsynligt, at medarbejderen var mødt på arbejde. Blandt andet af den grund, mente dommeren, at der ikke var sket tidstyveri, og at det var ulovligt at opsige ham.

IUNO mener

Selvom sagerne er meget forskellige, viser de, hvor vigtigt det er, at virksomheder kan bevise og dokumentere medarbejderens snyd med arbejdstiden. Det gør virksomhederne ved at have velfungerende systemer og klare retningslinjer for tidsregistrering på plads.

IUNO anbefaler, at virksomheder sørger for at udarbejde klare politikker om tidsregistrering. Virksomheder bør også have et pålideligt og tilgængeligt system, der kan måle medarbejdernes arbejdstid. Det har vi skrevet mere om her. Sådan et system kan opfange tidstyveri og er samtidig med til at hjælpe medarbejdere med at bevise, at de ikke har snydt med arbejdstiden.

[Vestre landsrets dom i dag BS-37448/2021-VLR af 27. april 2022 og Faglig Voldgiftssag 2021-782 af 5. juli 2022]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Katrine

Matilde Ahlberg Purhus

Advokatfuldmægtig

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

2. oktober 2022

Surt opstød var ikke nok til en fyreseddel

logo
Litigation HR-jura

27. september 2022

Dårlig håndtering af sexchikane-sag forhindrede ikke fyring

logo
HR-jura

25. september 2022

Er skævdeling i barselspolitikken ligebehandling?

logo
HR-jura

18. september 2022

Åbent hus trumfede Guds hus

logo
Litigation HR-jura

13. september 2022

Teambuilding uden teamwork

logo
HR-jura

4. september 2022

Fest, fyrværkeri og fyring

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk rådgiver

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Amalie

Starup Poulsen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Emma

Sandner

Junior juridisk assistent

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Juridisk assistent

Katrine

Matilde Ahlberg Purhus

Advokatfuldmægtig

Kirsten

Astrup

Advokat

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner