DA
HR-jura

Søforklaring om lønmodtagerstatus holdt ikke vand

logo
Juranyt
calendar 8. januar 2023
globus Danmark

101 dykkere uden bopæl i Danmark arbejdede i omkring et halvt år i Danmark. Dykkerne arbejdede for en hollandsk virksomhed, der løste en opgave for en dansk virksomhed. Højesteret fandt, at dykkerne var lønmodtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende. Den hollandske virksomhed skulle derfor have indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag.

En hollandsk virksomhed havde 101 dykkere uden bopæl i Danmark til at løse en opgave for en dansk virksomhed. Dykkerne arbejdede i Danmark i omkring et halvt år, og havde alt fra tre til 64 arbejdsdage i perioden. De var ansat på konsulentaftaler med specielle vilkår, som enten talte for eller imod, at dykkerne var lønmodtagere.

Nogle ting kan man ikke selv bestemme

Efter en samlet vurdering af dykkernes vilkår fandt Højesteret, at de var lønmodtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende. Den hollandske virksomhed skulle derfor have indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det som talte for, at dykkerne var lønmodtagere var:

  • At de fik betaling for dage de var ombord på skibet, også selvom de ikke kunne dykke for eksempel på grund af dårligt vejr eller sygdom.
  • At de inden hvert dyk afholdte et møde, hvor den specifikke opgave blev gennemgået. De havde ikke mulighed for selv at vælge, hvordan opgaven skulle løses.
  • At de ikke havde ansat nogen til at hjælpe dem, og fik betalt fly til og fra projektet.

Det som talte for, at dykkerne var selvstændige var:

  • At de fik en fast betaling for en dags arbejde, selv skulle opgøre deres arbejdsdag og sende fakturaer til den hollandske virksomhed.
  • At de havde en erklæring, som viste, at de var selvstændige i Holland, og eksplicit nævnt som at være selvstændige og ikke lønmodtagere i konsulentaftalen.
  • At de selv skulle stå for at håndtere skat, ordne eventuelle fejl ved deres eget arbejde, medbringe og købe personligt dykkerudstyr, og have de fornødne certifikater.
  • At de havde mulighed for at arbejde for andre virksomheder imens de løste opgaven for den danske virksomhed, på trods af, at ingen af dykkerne gjorde det.

Der blev især lagt vægt på, at dykkerne ikke havde nogen økonomisk risiko forbundet med at udføre deres arbejde. De skulle heller ikke betale for andet end det dykkerudstyr de typisk ville skulle have betalt, hvis de var lønmodtagere.

Dykkernes erklæring som selvstændige i Holland var en automatisk udstedt erklæring, som kun dokumenterede at de havde registreret sig hos de hollandske myndigheder. Det havde heller ikke betydning, at dykkerne eksplicit blev nævnt som selvstændige, og ikke lønmodtagere, i konsulentaftalen.

IUNO mener

Sagen bekræfter, at det ikke er afgørende, hvad virksomheder kalder et ansættelsesforhold, hvis der er tale om for eksempel et lønmodtagerforhold. Det er især interessant i forhold til den stigende brug af selvstændige erhvervsdrivende ved blandt andet platformsarbejde. Vi har før skrevet om, hvilke regler, der er på vej inden for det område her.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på hvilket forhold, der er mellem dem og eventuelle selvstændige, de hyrer til at løse opgaver. Hvis forholdet reelt er et lønmodtagerforhold, er det ikke kun skat, men også andre krav, der kunne være overtrådt. Det kunne for eksempel være krav efter reglerne om udstationering eller manglende forsikringer og pension.

[Højesterets dom i sag 37342/2021 af 8. december 2022]

En hollandsk virksomhed havde 101 dykkere uden bopæl i Danmark til at løse en opgave for en dansk virksomhed. Dykkerne arbejdede i Danmark i omkring et halvt år, og havde alt fra tre til 64 arbejdsdage i perioden. De var ansat på konsulentaftaler med specielle vilkår, som enten talte for eller imod, at dykkerne var lønmodtagere.

Nogle ting kan man ikke selv bestemme

Efter en samlet vurdering af dykkernes vilkår fandt Højesteret, at de var lønmodtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende. Den hollandske virksomhed skulle derfor have indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det som talte for, at dykkerne var lønmodtagere var:

  • At de fik betaling for dage de var ombord på skibet, også selvom de ikke kunne dykke for eksempel på grund af dårligt vejr eller sygdom.
  • At de inden hvert dyk afholdte et møde, hvor den specifikke opgave blev gennemgået. De havde ikke mulighed for selv at vælge, hvordan opgaven skulle løses.
  • At de ikke havde ansat nogen til at hjælpe dem, og fik betalt fly til og fra projektet.

Det som talte for, at dykkerne var selvstændige var:

  • At de fik en fast betaling for en dags arbejde, selv skulle opgøre deres arbejdsdag og sende fakturaer til den hollandske virksomhed.
  • At de havde en erklæring, som viste, at de var selvstændige i Holland, og eksplicit nævnt som at være selvstændige og ikke lønmodtagere i konsulentaftalen.
  • At de selv skulle stå for at håndtere skat, ordne eventuelle fejl ved deres eget arbejde, medbringe og købe personligt dykkerudstyr, og have de fornødne certifikater.
  • At de havde mulighed for at arbejde for andre virksomheder imens de løste opgaven for den danske virksomhed, på trods af, at ingen af dykkerne gjorde det.

Der blev især lagt vægt på, at dykkerne ikke havde nogen økonomisk risiko forbundet med at udføre deres arbejde. De skulle heller ikke betale for andet end det dykkerudstyr de typisk ville skulle have betalt, hvis de var lønmodtagere.

Dykkernes erklæring som selvstændige i Holland var en automatisk udstedt erklæring, som kun dokumenterede at de havde registreret sig hos de hollandske myndigheder. Det havde heller ikke betydning, at dykkerne eksplicit blev nævnt som selvstændige, og ikke lønmodtagere, i konsulentaftalen.

IUNO mener

Sagen bekræfter, at det ikke er afgørende, hvad virksomheder kalder et ansættelsesforhold, hvis der er tale om for eksempel et lønmodtagerforhold. Det er især interessant i forhold til den stigende brug af selvstændige erhvervsdrivende ved blandt andet platformsarbejde. Vi har før skrevet om, hvilke regler, der er på vej inden for det område her.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på hvilket forhold, der er mellem dem og eventuelle selvstændige, de hyrer til at løse opgaver. Hvis forholdet reelt er et lønmodtagerforhold, er det ikke kun skat, men også andre krav, der kunne være overtrådt. Det kunne for eksempel være krav efter reglerne om udstationering eller manglende forsikringer og pension.

[Højesterets dom i sag 37342/2021 af 8. december 2022]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

22. maj 2024

Pligt til at tegne voldsskadeforsikring er på vej

logo
HR-jura

17. maj 2024

Vegansk ret på menuen

logo
HR-jura

10. maj 2024

Dobbeltagent kunne ikke bortvises

logo
HR-jura

10. maj 2024

Lønnedgang på cirka 10 % var nok til erstatning

logo
HR-jura

3. maj 2024

Perlekæder i arbejdstid førte til strid

logo
HR-jura

25. april 2024

Undtagelser til arbejdstidsreglerne sendt i høring

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Rikke

Grønlund Holm

Advokat

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner