Højesteret: Leaset firmabil burde konfiskeres efter ægtefælles vanvidskørsel

En medarbejder lånte sin firmabil ud til sin ægtefælle. Bilen tilhørte medarbejderens virksomhed, der leasede bilen gennem en leasingvirksomhed. Ægtefællen kørte rundt i bilen på Amager med 103 km i timen, selvom hastighedsgrænsen var 50 km i timen. Politiet stoppede derfor ægtefællen, der blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Politiet beslaglagde også bilen, fordi bilen formentligt skulle konfiskeres under straffesagen mod ægtefællen.

Sagen kom hele vejen til Højesteret, som skulle tage stilling til, om politiet kunne beslaglægge bilen og gå ud fra, at bilen skulle konfiskeres.

Det ville ikke være umuligt for ægtefællen at betale leasingvirksomheden

En bil skal konfiskeres, når den er blevet brugt til vanvidskørsel. Det er altså ikke afgørende, hvem der ejer bilen. Bilen skal dog ikke konfiskeres, hvis det er uforholdsmæssigt indgribende overfor ejeren. Vi har tidligere beskrevet reglerne om vanvidskørsel, og hvad virksomheder kan gøre for at sikre sig imod konfiskation, her.

Politiet kunne godt beslaglægge bilen og gå ud fra, at firmabilen burde konfiskeres under straffesagen mod ægtefællen. Det var konklusionen fra Højesteret. Samtidig slog Højesteret fast, at en sådan konfiskation ikke ville være i strid med leasingvirksomhedens ejendomsret – hverken efter EU-retten eller Menneskerettighedskonvention. Det skyldtes, at leasingvirksomheden ikke ville lide et økonomisk tab, hvis bilen blev konfiskeret. Selvom det ikke ville være nemt for ægtefællen, kunne han godt betale bilens værdi til leasingvirksomheden, hvis han skulle.

IUNO mener

Sagen er et eksempel på, at vanvidsbilistens økonomiske situation spiller en afgørende rolle, når retten vurderer, om konfiskation er uforholdsmæssigt indgribende. Men sagen gør det ikke mere tydeligt, hvordan og i hvor høj grad virksomheder kan sikre sig mod konfiskation af firmabiler.

IUNO anbefaler, at virksomheder bruger flere tiltag for at sikre sig imod konfiskation. En af dem er en bilpolitik, der indeholder et forbud mod vanvidskørsel. Bilpolitikken bør også indeholde et krav om, at medarbejderen skal vise en straffeattest og erklære at have penge til at betale for bilen til virksomheden, hvis bilen bliver konfiskeret på grund af vanvidskørsel. Samtidig bør det stå klart, at vanvidskørsel kan skabe ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderen. Det gælder også, hvis medarbejderen for eksempel har lånt firmabilen ud til et familiemedlem, som har kørt vanvidskørsel i bilen.

[Højesterets kendelse af 12. oktober 2022 i sag 102/2021]