DA
Litigation HR-jura

Højesteret: Leaset firmabil burde konfiskeres efter ægtefælles vanvidskørsel

logo
Juranyt
calendar 22. november 2022
globus Danmark

Det var ikke et brud på en leasingvirksomheds ejendomsret, hvis dens bil blev konfiskeret, fordi den blev brugt til vanvidskørsel. Det konkluderede Højesteret i en ny sag, hvor en medarbejder havde lånt sin firmabil ud til sin ægtefælle, der kørte vanvidskørsel i den. Bilen burde konfiskeres.

En medarbejder lånte sin firmabil ud til sin ægtefælle. Bilen tilhørte medarbejderens virksomhed, der leasede bilen gennem en leasingvirksomhed. Ægtefællen kørte rundt i bilen på Amager med 103 km i timen, selvom hastighedsgrænsen var 50 km i timen. Politiet stoppede derfor ægtefællen, der blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Politiet beslaglagde også bilen, fordi bilen formentligt skulle konfiskeres under straffesagen mod ægtefællen.

Sagen kom hele vejen til Højesteret, som skulle tage stilling til, om politiet kunne beslaglægge bilen og gå ud fra, at bilen skulle konfiskeres.

Det ville ikke være umuligt for ægtefællen at betale leasingvirksomheden

En bil skal konfiskeres, når den er blevet brugt til vanvidskørsel. Det er altså ikke afgørende, hvem der ejer bilen. Bilen skal dog ikke konfiskeres, hvis det er uforholdsmæssigt indgribende overfor ejeren. Vi har tidligere beskrevet reglerne om vanvidskørsel, og hvad virksomheder kan gøre for at sikre sig imod konfiskation, her.

Politiet kunne godt beslaglægge bilen og gå ud fra, at firmabilen burde konfiskeres under straffesagen mod ægtefællen. Det var konklusionen fra Højesteret. Samtidig slog Højesteret fast, at en sådan konfiskation ikke ville være i strid med leasingvirksomhedens ejendomsret – hverken efter EU-retten eller Menneskerettighedskonvention. Det skyldtes, at leasingvirksomheden ikke ville lide et økonomisk tab, hvis bilen blev konfiskeret. Selvom det ikke ville være nemt for ægtefællen, kunne han godt betale bilens værdi til leasingvirksomheden, hvis han skulle.

IUNO mener

Sagen er et eksempel på, at vanvidsbilistens økonomiske situation spiller en afgørende rolle, når retten vurderer, om konfiskation er uforholdsmæssigt indgribende. Men sagen gør det ikke mere tydeligt, hvordan og i hvor høj grad virksomheder kan sikre sig mod konfiskation af firmabiler.

IUNO anbefaler, at virksomheder bruger flere tiltag for at sikre sig imod konfiskation. En af dem er en bilpolitik, der indeholder et forbud mod vanvidskørsel. Bilpolitikken bør også indeholde et krav om, at medarbejderen skal vise en straffeattest og erklære at have penge til at betale for bilen til virksomheden, hvis bilen bliver konfiskeret på grund af vanvidskørsel. Samtidig bør det stå klart, at vanvidskørsel kan skabe ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderen. Det gælder også, hvis medarbejderen for eksempel har lånt firmabilen ud til et familiemedlem, som har kørt vanvidskørsel i bilen.

[Højesterets kendelse af 12. oktober 2022 i sag 102/2021]

En medarbejder lånte sin firmabil ud til sin ægtefælle. Bilen tilhørte medarbejderens virksomhed, der leasede bilen gennem en leasingvirksomhed. Ægtefællen kørte rundt i bilen på Amager med 103 km i timen, selvom hastighedsgrænsen var 50 km i timen. Politiet stoppede derfor ægtefællen, der blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Politiet beslaglagde også bilen, fordi bilen formentligt skulle konfiskeres under straffesagen mod ægtefællen.

Sagen kom hele vejen til Højesteret, som skulle tage stilling til, om politiet kunne beslaglægge bilen og gå ud fra, at bilen skulle konfiskeres.

Det ville ikke være umuligt for ægtefællen at betale leasingvirksomheden

En bil skal konfiskeres, når den er blevet brugt til vanvidskørsel. Det er altså ikke afgørende, hvem der ejer bilen. Bilen skal dog ikke konfiskeres, hvis det er uforholdsmæssigt indgribende overfor ejeren. Vi har tidligere beskrevet reglerne om vanvidskørsel, og hvad virksomheder kan gøre for at sikre sig imod konfiskation, her.

Politiet kunne godt beslaglægge bilen og gå ud fra, at firmabilen burde konfiskeres under straffesagen mod ægtefællen. Det var konklusionen fra Højesteret. Samtidig slog Højesteret fast, at en sådan konfiskation ikke ville være i strid med leasingvirksomhedens ejendomsret – hverken efter EU-retten eller Menneskerettighedskonvention. Det skyldtes, at leasingvirksomheden ikke ville lide et økonomisk tab, hvis bilen blev konfiskeret. Selvom det ikke ville være nemt for ægtefællen, kunne han godt betale bilens værdi til leasingvirksomheden, hvis han skulle.

IUNO mener

Sagen er et eksempel på, at vanvidsbilistens økonomiske situation spiller en afgørende rolle, når retten vurderer, om konfiskation er uforholdsmæssigt indgribende. Men sagen gør det ikke mere tydeligt, hvordan og i hvor høj grad virksomheder kan sikre sig mod konfiskation af firmabiler.

IUNO anbefaler, at virksomheder bruger flere tiltag for at sikre sig imod konfiskation. En af dem er en bilpolitik, der indeholder et forbud mod vanvidskørsel. Bilpolitikken bør også indeholde et krav om, at medarbejderen skal vise en straffeattest og erklære at have penge til at betale for bilen til virksomheden, hvis bilen bliver konfiskeret på grund af vanvidskørsel. Samtidig bør det stå klart, at vanvidskørsel kan skabe ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderen. Det gælder også, hvis medarbejderen for eksempel har lånt firmabilen ud til et familiemedlem, som har kørt vanvidskørsel i bilen.

[Højesterets kendelse af 12. oktober 2022 i sag 102/2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Mads

Poulsen

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

4. december 2022

Medarbejder kunne ikke både blæse og have mel i munden

logo
HR-jura

27. november 2022

Direktør taget med fingrene i kagedåsen

logo
HR-jura

20. november 2022

Et spil sorteper om gamle pensionsbetalinger

logo
HR-jura

13. november 2022

Når bijobbet kører af sporet

logo
Litigation HR-jura Teknologi

8. november 2022

Nye krav til ”uafhængige” advokatundersøgelser i krænkelsessager

logo
Netværk HR-jura

7. november 2022

Netværk

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk rådgiver

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Amalie

Starup Poulsen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Emma

Sandner

Junior juridisk assistent

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Mads

Poulsen

Partner

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner