DA
Litigation HR-jura

Krav på erstatning var forældet, fordi der ikke havde været forhandlinger

logo
Juranyt
calendar 7. februar 2023
globus Danmark

I en ny sag fik en kvinde ikke ret i, at der havde været forhandlinger mellem hende og et forsikringsselskab om hendes krav på erstatning. Vestre Landsret kom derfor frem til, at kravet var forældet. Selskabet havde tydeligt afvist forhandlinger og lukket sagen. Selskabet havde heller ikke været nok imødekommende over for kravet.

Sager om arbejdsskader kan forældes. Det betyder, at en medarbejder, som er kommet til skade på grund af sit arbejde, ikke kan rejse sit krav mod virksomheden, hvis der er gået for lang tid fra ulykken. Der er som hovedregel en frist på tre år, før krav om erstatning forælder. Fristen begynder som regel fra det tidspunkt, hvor ulykken skete. Så snart kravet om erstatning kommer fra en sag om en arbejdsskade, er forældelsesfristen i stedet som udgangspunkt fem år. I nogle tilfælde kan den være helt op til 30 år.

Hvis medarbejderen og virksomheden forhandler om sagen, forlænger det fristen med tidligst et år fra det tidspunkt, hvor forhandlingerne er færdige. Det er dog ikke altid klart, hvornår der er sket forhandlinger. Det var derfor omdrejningspunktet i en ny sag fra Vestre Landsret, hvor en kvinde kom til skade i et færdselsuheld.

Kvindens forsikringsselskab anerkendte, at hun havde fået en personskade og betalte godtgørelse. Senere afviste selskabet at betale erstatning. Selskabet lukkede også sagen, hvilket kvinden ikke ville acceptere. Hun forsøgte i stedet at få selskabet til at bekræfte, at de forhandlede om kravet. Hendes krav ville ellers være forældet. Men det lykkedes ikke for hende. Selskabet var ikke særlig imødekommende og holdt fast i, at de havde lukket sagen.

Spørgsmålet i sagen var derfor, om fristen for forældelse var forlænget på grund af forhandlinger, så hun kunne rejse sit krav.

Selskabet havde ikke været nok imødekommende

Retten kom frem til, at der ikke var ført forhandlinger mellem forsikringsselskabet og kvinden om kravet på erstatning. Retten lagde vægt på den korrespondance, der havde været mellem selskabet og kvinden. Selskabet havde over for kvinden flere gange gjort opmærksom på, at de havde afsluttet sagen, og at der ikke var forhandlinger i gang. De havde også sagt, at hun gerne måtte sende nye oplysninger, som kunne ændre deres opfattelse, men det var ikke sket.

Retten slog derfor fast, at der ikke havde været nogen forhandlinger, som kunne forlænge fristen for forældelse. Selskabet havde ikke været særlig imødekommende over for kvinden – hverken i den korrespondance der havde været mellem dem, eller på nogen anden måde. Kvinden kunne derfor heller ikke gå ud fra, at det var unødvendigt for hende at tage sagen i retten for at undgå forældelse. Det havde den konsekvens, at kravet var forældet. 

IUNO mener

Sagen understreger, hvor vigtigt det er, at virksomheder og forsikringsselskaber kommunikerer klart og tydeligt overfor medarbejdere, der kommer til skade. Det kan være afgørende, når retten skal vurdere, om virksomheder og forsikringsselskaber er gået med til at forhandle om kravet. For at fristen kan forlænges på grund af forhandlinger, skal der være tale om forhandlinger af en vis karakter. Medarbejdere må heller ikke med god grund kunne gå ud fra, at det ikke er nødvendigt at tage sagen i retten for at undgå forældelse.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, at forældelsesfristen kan afbrydes på flere måder. Det sker blandt andet, når en medarbejder tager sit krav til en domstol eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I nogle tilfælde kan en medarbejder komme med yderligere krav om erstatning under en retssag, som kan være forældet, selvom der er lagt sag an. Der har det betydning, om medarbejderen har taget forbehold for at rejse sådanne krav, og hvor hurtigt medarbejderen kommer med sine krav. Det har vi skrevet mere om i en tidligere sag, der kom for Højesteret, her.

[Vestre Landsrets dom af 22. december 2022 i sag BS-35390/2021-VLR]

Sager om arbejdsskader kan forældes. Det betyder, at en medarbejder, som er kommet til skade på grund af sit arbejde, ikke kan rejse sit krav mod virksomheden, hvis der er gået for lang tid fra ulykken. Der er som hovedregel en frist på tre år, før krav om erstatning forælder. Fristen begynder som regel fra det tidspunkt, hvor ulykken skete. Så snart kravet om erstatning kommer fra en sag om en arbejdsskade, er forældelsesfristen i stedet som udgangspunkt fem år. I nogle tilfælde kan den være helt op til 30 år.

Hvis medarbejderen og virksomheden forhandler om sagen, forlænger det fristen med tidligst et år fra det tidspunkt, hvor forhandlingerne er færdige. Det er dog ikke altid klart, hvornår der er sket forhandlinger. Det var derfor omdrejningspunktet i en ny sag fra Vestre Landsret, hvor en kvinde kom til skade i et færdselsuheld.

Kvindens forsikringsselskab anerkendte, at hun havde fået en personskade og betalte godtgørelse. Senere afviste selskabet at betale erstatning. Selskabet lukkede også sagen, hvilket kvinden ikke ville acceptere. Hun forsøgte i stedet at få selskabet til at bekræfte, at de forhandlede om kravet. Hendes krav ville ellers være forældet. Men det lykkedes ikke for hende. Selskabet var ikke særlig imødekommende og holdt fast i, at de havde lukket sagen.

Spørgsmålet i sagen var derfor, om fristen for forældelse var forlænget på grund af forhandlinger, så hun kunne rejse sit krav.

Selskabet havde ikke været nok imødekommende

Retten kom frem til, at der ikke var ført forhandlinger mellem forsikringsselskabet og kvinden om kravet på erstatning. Retten lagde vægt på den korrespondance, der havde været mellem selskabet og kvinden. Selskabet havde over for kvinden flere gange gjort opmærksom på, at de havde afsluttet sagen, og at der ikke var forhandlinger i gang. De havde også sagt, at hun gerne måtte sende nye oplysninger, som kunne ændre deres opfattelse, men det var ikke sket.

Retten slog derfor fast, at der ikke havde været nogen forhandlinger, som kunne forlænge fristen for forældelse. Selskabet havde ikke været særlig imødekommende over for kvinden – hverken i den korrespondance der havde været mellem dem, eller på nogen anden måde. Kvinden kunne derfor heller ikke gå ud fra, at det var unødvendigt for hende at tage sagen i retten for at undgå forældelse. Det havde den konsekvens, at kravet var forældet. 

IUNO mener

Sagen understreger, hvor vigtigt det er, at virksomheder og forsikringsselskaber kommunikerer klart og tydeligt overfor medarbejdere, der kommer til skade. Det kan være afgørende, når retten skal vurdere, om virksomheder og forsikringsselskaber er gået med til at forhandle om kravet. For at fristen kan forlænges på grund af forhandlinger, skal der være tale om forhandlinger af en vis karakter. Medarbejdere må heller ikke med god grund kunne gå ud fra, at det ikke er nødvendigt at tage sagen i retten for at undgå forældelse.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, at forældelsesfristen kan afbrydes på flere måder. Det sker blandt andet, når en medarbejder tager sit krav til en domstol eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I nogle tilfælde kan en medarbejder komme med yderligere krav om erstatning under en retssag, som kan være forældet, selvom der er lagt sag an. Der har det betydning, om medarbejderen har taget forbehold for at rejse sådanne krav, og hvor hurtigt medarbejderen kommer med sine krav. Det har vi skrevet mere om i en tidligere sag, der kom for Højesteret, her.

[Vestre Landsrets dom af 22. december 2022 i sag BS-35390/2021-VLR]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Lignende

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner