Krav på erstatning var forældet, fordi der ikke havde været forhandlinger

Sager om arbejdsskader kan forældes. Det betyder, at en medarbejder, som er kommet til skade på grund af sit arbejde, ikke kan rejse sit krav mod virksomheden, hvis der er gået for lang tid fra ulykken. Der er som hovedregel en frist på tre år, før krav om erstatning forælder. Fristen begynder som regel fra det tidspunkt, hvor ulykken skete. Så snart kravet om erstatning kommer fra en sag om en arbejdsskade, er forældelsesfristen i stedet som udgangspunkt fem år. I nogle tilfælde kan den være helt op til 30 år.

Hvis medarbejderen og virksomheden forhandler om sagen, forlænger det fristen med tidligst et år fra det tidspunkt, hvor forhandlingerne er færdige. Det er dog ikke altid klart, hvornår der er sket forhandlinger. Det var derfor omdrejningspunktet i en ny sag fra Vestre Landsret, hvor en kvinde kom til skade i et færdselsuheld.

Kvindens forsikringsselskab anerkendte, at hun havde fået en personskade og betalte godtgørelse. Senere afviste selskabet at betale erstatning. Selskabet lukkede også sagen, hvilket kvinden ikke ville acceptere. Hun forsøgte i stedet at få selskabet til at bekræfte, at de forhandlede om kravet. Hendes krav ville ellers være forældet. Men det lykkedes ikke for hende. Selskabet var ikke særlig imødekommende og holdt fast i, at de havde lukket sagen.

Spørgsmålet i sagen var derfor, om fristen for forældelse var forlænget på grund af forhandlinger, så hun kunne rejse sit krav.

Selskabet havde ikke været nok imødekommende

Retten kom frem til, at der ikke var ført forhandlinger mellem forsikringsselskabet og kvinden om kravet på erstatning. Retten lagde vægt på den korrespondance, der havde været mellem selskabet og kvinden. Selskabet havde over for kvinden flere gange gjort opmærksom på, at de havde afsluttet sagen, og at der ikke var forhandlinger i gang. De havde også sagt, at hun gerne måtte sende nye oplysninger, som kunne ændre deres opfattelse, men det var ikke sket.

Retten slog derfor fast, at der ikke havde været nogen forhandlinger, som kunne forlænge fristen for forældelse. Selskabet havde ikke været særlig imødekommende over for kvinden – hverken i den korrespondance der havde været mellem dem, eller på nogen anden måde. Kvinden kunne derfor heller ikke gå ud fra, at det var unødvendigt for hende at tage sagen i retten for at undgå forældelse. Det havde den konsekvens, at kravet var forældet. 

IUNO mener

Sagen understreger, hvor vigtigt det er, at virksomheder og forsikringsselskaber kommunikerer klart og tydeligt overfor medarbejdere, der kommer til skade. Det kan være afgørende, når retten skal vurdere, om virksomheder og forsikringsselskaber er gået med til at forhandle om kravet. For at fristen kan forlænges på grund af forhandlinger, skal der være tale om forhandlinger af en vis karakter. Medarbejdere må heller ikke med god grund kunne gå ud fra, at det ikke er nødvendigt at tage sagen i retten for at undgå forældelse.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, at forældelsesfristen kan afbrydes på flere måder. Det sker blandt andet, når en medarbejder tager sit krav til en domstol eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I nogle tilfælde kan en medarbejder komme med yderligere krav om erstatning under en retssag, som kan være forældet, selvom der er lagt sag an. Der har det betydning, om medarbejderen har taget forbehold for at rejse sådanne krav, og hvor hurtigt medarbejderen kommer med sine krav. Det har vi skrevet mere om i en tidligere sag, der kom for Højesteret, her.

[Vestre Landsrets dom af 22. december 2022 i sag BS-35390/2021-VLR]